Udstilling på Skovsgaard, Langeland

Fra lørdag d. 19.7. hvor der er fernisering, udstiller jeg sammen med 2 andre billedkunstnere på Skovsgaard.

Udstillingen er kommet af, at jeg har skrevet 12 lokale avisartikler om Langelandske træer – nogle særlige og bemærkelsesværdige træer, som er udvalgt i samarbejde med Langelands grå eminence udi skovbrug og trækendskab, fhv skovrider H. Staun. Denne artikelserie fangede kunstmaler Birthe Fyrsts interesse; hum måtte simpelthen male træerne. Senere kontaktede Birthe mig, og spurgte om jeg ville være med på en udstilling på Skovsgaard. Jeg sagde naturligvis straks ja, og senere er tegneren Trygve Knudsen kommet til.

Det bliver en meget fin udstilling, med Birthes malerier af træerne, mine avisartikler opklæbet og Trygves tegninger af samme træer.

Og ud over træ-emnet kommer Birthe med malerier med andre temaer, bl.a. om Ellen Fuglede, som var sidste private ejer af godset Skovsgaard, og som testamenterede hele godset til Danmarks Naturfredningsforening – og tak for det, æret være hendes minde.

Jeg selv har lavet en serie på 10 store fuglebilleder; fotografier som jeg har arbejdet med og lagt specielle effekter på. En meget spændende proces med overraskende virkning.

Om stedet Skovsgaard kan siges – for at gøre det kort – at det simpelthen er en gave til os mennesker på Langeland, og tilrejsende godtfolk.

Her findes faste udstillinger; bl.a. skovbrugsmuseum, hestevognmuseum og et meget spændende tyendemuseum, hvor man helt autentisk kan se hvordan tyendet arbejde og boede på landet i gamle dage. Og naturvejleder Marianne sørger for et væld af natur-aktiviteter for børn og voksne.

Der er økologisk Madmarked, butik og cafe med udelukkende økologiske varer, mange af dem fra Skovsgaard selv og lokalområdet, og fællesspisning hver torsdag aften. Et nyt tiltag, der er slået igennem med kæmpe succes.

Og så er der løbende kunstudstillinger som vores. Et super dejligt sted, midt i det smukke langelandske hovedgårdslandskab – hvor jeg jo selv bor meget tæt på. Du kan linke til Skovsgaard andetsted på denne blog.

Her er invitationen til ferniseringen. Det bliver temmelig sikkert en super event på Langeland. Velkommen til.

invitation til fernisering på Skovsgaard

invitationen der er sendt ud til fernisering på Skovsgaard

Reklamer

Dådyr i brunst

Vi hører sære lyde lige nu. Det grynter og snorker ovre fra skoven og fra markerne bag de levende hegn.

Det er dåhjortene, brunsthjortene, der markerer deres flok overfor rivaliserende hjorte. Vi kan høre dem hele døgnet rundt, bare vi åbner et vindue, og når vi er i haven. Sidste år ved denne tid var jeg heldig at komme meget tæt på en flok, der gik tæt på hvor vi bor, og jeg fik en masse gode billeder i kassen.

brunsthjorten med sin flok

han grynter og snorker, og proklamerer sin dominans over flokken

dåhjorten midt i sin flok

men de er opmærksomme, måske lurer der er fare derude

flokken af dådyr i de smukke omgivelser

den udsigt de har, fejler ikke noget - mon der har sans for det smukke landskab?

ung hjort, måske fra sidste år

den unge spidshjort er ikke nogen konkurrent

dåhjort, fotograferer i Konappe Skov

han kom løbende gennem skoven, og fik øje på mig...

Men også i skoven kan man støde på dem. Jeg stod i Konappe Skov ved Skovsgaard. Helt stille, havde stået der i nogen tid og ventet. Så kom han i hurtigt trav. Da jeg bevægede mig for at fotografere fik han øje på mig og stoppede op, den lille bevægelse med at løfte kameraet op og stille skarpt var nok. Men billedet kom i kassen.

Der er masser af dådyr på Langeland. Og lige her i området hvor vi bor, holder mange af dem til. Det er rigtigt dådyrland, med skov og levende hegn omkring markerne. Men også de mange hatbakker, der oftest er skovklædte, ligger som øer i landskabet – perfekte gemmesteder for vildtet. Her kan de føle sig trygge, i det mindste indtil jagten går ind.

pænt stor flok dådyr

her er vel omkring 85 dyr - det er ikke usædvanligt at se på Langeland

Der tales om, at bestanden af dådyr er blevet for stor. Ingen ved jo hvor mange der er, men der bliver flere og flere. Den største flok jeg selv har talt var på 120 dyr. Og det er nu ved at blive et problem for landbruget. Derfor vil man nu forsøge at lægge jagttiderne om, således, at der bliver skudt flere dåer og kalve, og færre af de store hjorte, der gerne skal sikre en sund bestand. Men sagen er jo, at de fleste jægere går efter trofæet, det store gevir, og helst skal det være fra en en fuldvoksen hjort, en såkaldt fuldskuffel.

Men bestanden bliver jo ikke mindre af, at der skydes hjorte, for et enkelt handyr kan befrugte masser af dåer.