Om Dovns Klint på Langeland

Se hvordan havet spiser af Langelands sydspids

Langelands sydspids rejser sig yderst

Dovns Klint, Langelands sydspids set fra nord i maj 2007. Den rejser sig stolt, men helt sådan ser den ikke ud længere.

Nu har vi boet her på Langeland i 4 år og nogle måneder, og jeg er jævnligt kommet i området ved Dovns Klint og Gulstav, sydligst på øen. Det er meget interessant – men også lidt skræmmende, at følge med i, hvordan landet nedbrydes af havet og vejrliget.

ekstremt lavvande ved Dovns Klint på Langeland

Vandet er blæst væk af stormen, nok helt op i Den Botniske Bugt

I den seneste tid har vi haft 2 hårde storme, der begge gange skabte ekstremt lavvande. Billedet her, af Dovns Klint set fra østsiden, er taget d. 9 december. Allerede d. 4. januar fik vi en ny storm, der skabte et lignende lavvande på 100 cm under normalen. Spændende at se, og at gå på stenene, der plejer at være havbund. Men da jeg gik rundt om, og kom ud af klintens læ, var blæsten så stærk, at jeg kun med besvær kunne gå på rullestenene.

højvande, såkaldt "bagvand" ved Dovns Klint på Langeland

2 dage efter, d. 6. januar, da stormen var ophørt, kom vandet retur - såkaldt bagvand, der skabte et ekstremt højvande på ca 140 cm

2 dage efter så der sådan ud. Alt det vand, der var blæst væk kom tilbage og stemmede op i øhavet, som en gigantisk bølge, såkaldt bagvand, men stille og roligt heldigvis, over mange timer. Det toppede omkring kl 12, hvor dette billede er taget.

Sådan et højvande er noget, der koster klint. Bølgerne her i læsiden er ikke voldsomme, men klinten bliver blødt op i bunden og skyllet væk, og så rutcher det  ned oppefra.

Højvandsbølger slår mod klinten, det er noget der slider

På klintens vestside, i pålandsvind, slog højvandsbølgerne ind. Det er noget der slider!

Men vinden var gået i nord, og det vil sige, at det var pålandsvind på den anden side. Ikke storm, men dog en kraftig vind. Som det ses slår bølgerne direkte ind på klinten, det er noget der slider og nedbryder.

Ældre menneske jeg taler med, kan huske, at de som børn kunne løbe op over bakken, og ned på stranden på den andes side. Det, der idag er Dovns Klint, var dengang en bakke inde i landskabet. En hatbakke, som så mange andre. Nu er bakken en klint, og snart er den helt væk.

Højvandet og pålandsvinden nedbryder landet ved Gulstav

Ved Gulstav skyller vandet ind over stranden og spiser land. Klinten i baggrunden er Gulstav Klint.

Lidt nord for Dovns Klint, ved Gulstav, er det samme sag. Højvandet og bølgerne skyller ind over stranden, og nedbryder landet. Hver bølge der slår ind, tager noget land med, og vandet er helt brunt af ler, langt ud fra kysten.

Nedbrydningen af kysten sker hele tiden, og har flere årsager. Når frosten slipper, ved tøbrud efter en kold vinter, så falder der meget klint. Ligeså efter megen nedbør. Det er naturens gang. Men et højvande som dette giver et ekstra skub.

Nedbrydning af Gulstav Klint, april 2010

Efter en hård vinter 2009/10, gik det hårdt ud over Gulstav Klint, her i april 2010

Billedet her er af Gulstav Klint set fra nord, det er taget i april 2010 efter en hård vinter. Det er et stort parti af klinten, der er faldet ned efter tøbruddet, tonsvis af klint ligger på stranden. Men forbavsende hurtigt er det væk, vasket bort af vandet.

Bag ved ses Dovns Klint mod syd.

På de følgende billeder ses, hvad der er sket Med Dovns Klint i den tid vi har boet på Langeland, godt 4 år.

Så flot var den i oktober 2007

Billedet her er fra oktober 2007, lige efter vi flyttede til Langeland. Så smuk dengang

Sådan ser den ud nu i januar 2012, meget er væk

Her er klinten d 6. januar 2012. Meget er væk, både af klinten og skovbunden i forgrunden, og også nogle træer er faldet

Det er ikke kun befolkning, arbejdspladser og økonomi, der forsvinder fra Langeland. Selve landet er også ved at forsvinde. Naturens gang?

Reklamer

Dådyr i brunst

Vi hører sære lyde lige nu. Det grynter og snorker ovre fra skoven og fra markerne bag de levende hegn.

Det er dåhjortene, brunsthjortene, der markerer deres flok overfor rivaliserende hjorte. Vi kan høre dem hele døgnet rundt, bare vi åbner et vindue, og når vi er i haven. Sidste år ved denne tid var jeg heldig at komme meget tæt på en flok, der gik tæt på hvor vi bor, og jeg fik en masse gode billeder i kassen.

brunsthjorten med sin flok

han grynter og snorker, og proklamerer sin dominans over flokken

dåhjorten midt i sin flok

men de er opmærksomme, måske lurer der er fare derude

flokken af dådyr i de smukke omgivelser

den udsigt de har, fejler ikke noget - mon der har sans for det smukke landskab?

ung hjort, måske fra sidste år

den unge spidshjort er ikke nogen konkurrent

dåhjort, fotograferer i Konappe Skov

han kom løbende gennem skoven, og fik øje på mig...

Men også i skoven kan man støde på dem. Jeg stod i Konappe Skov ved Skovsgaard. Helt stille, havde stået der i nogen tid og ventet. Så kom han i hurtigt trav. Da jeg bevægede mig for at fotografere fik han øje på mig og stoppede op, den lille bevægelse med at løfte kameraet op og stille skarpt var nok. Men billedet kom i kassen.

Der er masser af dådyr på Langeland. Og lige her i området hvor vi bor, holder mange af dem til. Det er rigtigt dådyrland, med skov og levende hegn omkring markerne. Men også de mange hatbakker, der oftest er skovklædte, ligger som øer i landskabet – perfekte gemmesteder for vildtet. Her kan de føle sig trygge, i det mindste indtil jagten går ind.

pænt stor flok dådyr

her er vel omkring 85 dyr - det er ikke usædvanligt at se på Langeland

Der tales om, at bestanden af dådyr er blevet for stor. Ingen ved jo hvor mange der er, men der bliver flere og flere. Den største flok jeg selv har talt var på 120 dyr. Og det er nu ved at blive et problem for landbruget. Derfor vil man nu forsøge at lægge jagttiderne om, således, at der bliver skudt flere dåer og kalve, og færre af de store hjorte, der gerne skal sikre en sund bestand. Men sagen er jo, at de fleste jægere går efter trofæet, det store gevir, og helst skal det være fra en en fuldvoksen hjort, en såkaldt fuldskuffel.

Men bestanden bliver jo ikke mindre af, at der skydes hjorte, for et enkelt handyr kan befrugte masser af dåer.