12: Nye vinde blæser i dansk politik – er et skift på vej?

På det seneste er – mindst – 3 nyheder meget interessante i det danske politiske landskab, set fra et miljømæssigt perspektiv:

1: Vi har fået en naturfond, Den Danske Naturfond

2: Der er ved at opstå et nyt politisk parti: Alternativet

3: Ny fødevareminister med grøn tankegang: Dan Jørgensen

Det er 3 nyheder der kan flytte grænser. Lad os håbe de fører til noget virkeligt positivt for samfundet Danmark og den danske natur, i et bredt udviklende samarbejde mellem alle berørte fag- og samfundsgrupper.

Om naturfonden:

Danmarks natur skranter. Der er for lidt af den. Den er for spredt, og alt for mange dyr og planter er truet. Den udvikling skal vendes. Regeringen opretter derfor sammen med VILLUM FONDEN og AAGE V. JENSEN NATURFOND en ny uafhængig fond, der skal hjælpe dansk natur.

Fonden får en startkapital på 875 mio. kroner. Regeringen har aftalt med Venstre og Det Konservative Folkeparti, at staten kommer med 500 mio. kroner over finansloven, VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kroner og AAGE V. JENSEN NATURFOND med 125 mio. kroner. Inden udgangen af 2015 skal fondens kapital være oppe på 1 mia. kroner.

Den Danske Naturfond skal skabe ny natur over et bredt felt, herunder også nye vådområder, søer, moser og enge, så vi får mere natur, der er godt for både dyr, planter, miljø og klima og give flere danskere en naturoplevelse.

Ovenstående er klippet direkte fra Miljøminiateriets pressemeddelelse af 27/11. Du kan se den i sin helhed her

Og naturfonden er blevet til i et samarbejde mellem regeringen, Venstre og Konservative – og er derfor med sin brede fundering også arbejdsdygtig efter et valg.

En supergod nyhed for Danmarks natur, lad os nu håbe, at naturfonden vil blive administreret med klogskab og indsigt, så den vil tjene naturen og biodiversiteten bedst muligt.

Om Alternativet:

Uffe Elbæk og andre gode mennesker har stiftet et nyt politisk parti, der har bæredygtighed som udgangspunkt. Og det er vel at mærke ikke bæredygtighed som i Bæredygtigt Landbrug, men den ægte vare: Bæredygtighed i forhold til miljø, natur, økonomi og samfund. Se hjemmesiden her

Alternativet har som udgangspunkt ikke et egentligt partiprogram, hvilket åbenbart falder visse (konservative) politiske kommentatorer for brystet. I de kredse benævnes det som naivitet – og hele projektet kaldes naivt amatøristisk.

Men ideen i Alternativet er, at det skal udvikles i samarbejde med interesserede og bevidste samfundsborgere. Nytænkning i forhold til de eksisterende partier, der har bevist, at de ikke magter at forandre noget virkeligt for alvor. Fra min synsvinkel vil jeg kalde det klogskab.

Om Dan Jørgensen:

En fødevareminister, der er miljømæssigt og grønt bevidst, og som har dyrevelfærd, som ellers i de kredse nærmest må betegnes om et fy-ord, på sin politiske dagsorden. Det er STORT!

Landbrugets top har allerede været fremme i skoene og kaldt udnævnelsen en skandale, og Dan Jørgensen for landbrugets fjende.

Dan Jørgensens egne visioner er, at det vil være et salgsfremmende argument i en stadig mere miljøbevidst verden, at danske fødevarer skal være produceret bæredygtigt og med respekt for dyrenes velfærd. Hvilket vil være til fremme for både landbrug og beskæftigelsen.

Men det forstår det superkonservative landbrug ikke umiddelbart. Nej her vil man have lov til at gøre som man plejer. Udvikling – uha nej det vil de ikke.

Forhåbentlig kommer dansk landbrug – meget snart – til fornuft, og indser hvor al udvikling i verden er på vej til (og nødt til) at gå henimod, hvis vi skal kunne overleve.

Herfra skal ønsket lyde om Dan Jørgensens projekt: Al mulig held og lykke med det, og forhåbentlig i et godt og konstruktivt samarbejde med et nytænkende Dansk Landbrug. Og anerkendelse til statsminister Helle Thorning for et dristigt og modigt initiativ. Tak!

Reklamer

One thought on “12: Nye vinde blæser i dansk politik – er et skift på vej?

  1. Pingback: Regering-s-ny(d)t ? | naturtanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s