Ugleunger i vores have på Langeland

Vi har fået unger. Ugleunger. I haven på Langeland, hvor vi bor.

Det er ikke første gang; for 4 år siden kom en enkelt ugleunge til verden her, men i år er der 2 nye ugler, der har set dagens lys. Her, hos os.

Det er stort. Vi har gået og kigget på dem i længere tid, lige siden de hoppede ud af redekassen, hvor de er født. Nu er de store og kan flyve, men i mellemtiden har de kravlet og basket sig rundt i træerne i vores have, vi vidste aldrig lige hvor de var, måtte kigge efter dem. Jeg har taget flere billeder af dem undervejs, men her for 14 dage siden sad de bare så fint på en gren:

Her sidder de og kigger på os på ca 8 meters afstand. De har vænnet sig til at vi er her og er ikke særlig bange for os. Billedet er taget d. 13.6.

Forleden havde vi besøg af Naja, vi gik en havevandring og kom hen i æblelunden med alle de gamle æbletræer. Og her sad en af ugleungerne i et æbletræ, den var ikke mere end 4-5 meter fra os, men blev siddende i lang tid mens vi så på hinanden. Til sidst fløj den væk, stille og roligt og uden panik. Fantastisk.

Redekassen de er født i er en historie for sig. Den er sat op til en tårnfalk, der opholdt sig i haven i længere tid, ihvertfald en måned. Det var i januar i 2010, og den sad i træerne og så på os når vi gik og skar ned og savede og larmede. Indimellem sad den på tagrygningen, og når jeg kom ud af døren var jeg flere gange lige ved at få den i hovedet, fordi den kom drønende rundt om hushjørnet.

Så jeg tænkte: den falk vil gerne blive hos os, jeg må lave en redekasse til den. Afsted til biblioteket for at låne bøger om redekasser, det skulle gøres ordentligt – redekassen skulle have de rigtige mål. Og så over til Jens Kappel, ven og fhv møbelsnedker, han har grejet til at lave sådan en sag.

Her sidder tårnfalken i toppen af et grantræ. Jeg var sikker på, at den ville bo hos os, der er masser af mus i haven og den havde ikke svært ved at finde føden

Hjemme igen med redekassen, der straks blev hængt op i en stor sølvpoppel. I den anbefalede højde naturligvis, det skulle jo være helt perfekt og lige til at flytte ind i.

Men det var måske for meget for falken, den fløj sin vej og vi så den ikke igen.  😦

Men sommeren efter var natuglen flyttet ind i stedet, og fik sin første unge. Så det var helt klart umagen værd alligevel.

Udstilling på Skovsgaard, Langeland

Fra lørdag d. 19.7. hvor der er fernisering, udstiller jeg sammen med 2 andre billedkunstnere på Skovsgaard.

Udstillingen er kommet af, at jeg har skrevet 12 lokale avisartikler om Langelandske træer – nogle særlige og bemærkelsesværdige træer, som er udvalgt i samarbejde med Langelands grå eminence udi skovbrug og trækendskab, fhv skovrider H. Staun. Denne artikelserie fangede kunstmaler Birthe Fyrsts interesse; hum måtte simpelthen male træerne. Senere kontaktede Birthe mig, og spurgte om jeg ville være med på en udstilling på Skovsgaard. Jeg sagde naturligvis straks ja, og senere er tegneren Trygve Knudsen kommet til.

Det bliver en meget fin udstilling, med Birthes malerier af træerne, mine avisartikler opklæbet og Trygves tegninger af samme træer.

Og ud over træ-emnet kommer Birthe med malerier med andre temaer, bl.a. om Ellen Fuglede, som var sidste private ejer af godset Skovsgaard, og som testamenterede hele godset til Danmarks Naturfredningsforening – og tak for det, æret være hendes minde.

Jeg selv har lavet en serie på 10 store fuglebilleder; fotografier som jeg har arbejdet med og lagt specielle effekter på. En meget spændende proces med overraskende virkning.

Om stedet Skovsgaard kan siges – for at gøre det kort – at det simpelthen er en gave til os mennesker på Langeland, og tilrejsende godtfolk.

Her findes faste udstillinger; bl.a. skovbrugsmuseum, hestevognmuseum og et meget spændende tyendemuseum, hvor man helt autentisk kan se hvordan tyendet arbejde og boede på landet i gamle dage. Og naturvejleder Marianne sørger for et væld af natur-aktiviteter for børn og voksne.

Der er økologisk Madmarked, butik og cafe med udelukkende økologiske varer, mange af dem fra Skovsgaard selv og lokalområdet, og fællesspisning hver torsdag aften. Et nyt tiltag, der er slået igennem med kæmpe succes.

Og så er der løbende kunstudstillinger som vores. Et super dejligt sted, midt i det smukke langelandske hovedgårdslandskab – hvor jeg jo selv bor meget tæt på. Du kan linke til Skovsgaard andetsted på denne blog.

Her er invitationen til ferniseringen. Det bliver temmelig sikkert en super event på Langeland. Velkommen til.

invitationen der er sendt ud til fernisering på Skovsgaard

Hvad ønsker danskerne for Danmarks natur og for landbruget?

Regeringen skal snart fremlægge sin plan for Danmarks natur, som er en del af regeringsgrundlaget, den såkaldte “Naturplan Danmark”.

Men der har ikke været nogen folkelig debat af betydning om dette store og ufattelig vigtige emne. Så det står mere eller mindre hen i det uvisse, hvad danskerne egentlig ønsker for naturen i fremtiden.

Her er mit eget bud i korte træk:

Landbruget i Danmark dyrkes økologisk. På de gode egnede jorder dyrkes økologisk intensivt, der er randzoner omkring søer og vandløb, men også omkring de enkelte marker. Der er hegn og grøftekanter, der ikke dyrkes. Disse zoner plejes med slåning til biomasse, således at det slåede fjernes, hvis ikke arealerne afgræsses. Dette fordi vi har disse udyrkede områder som korridorer i landskabet, for blomster, insekter og dyr. I det intensivt dyrkede landskab er der “øer”, der er enten for våde eller for tørre til at give afkast, eller som bare er der i det dyrkede landskab. Disse “øer” står udyrkede som “lærkepletter”; fristeder for fugle, insekter og blomster, og passes på linie med korridorerne. Bl.a. således kan målet om beskyttelse af biodiversiteten nås.

De landbrugsområder, der er for våde eller for tørre til at dyrke, samt områder der af hensyn til naturen er taget ud af intensiv drift er i ekstensiv økologisk drift. De afgræsses af fritgående kreaturer, svin og vilde dyr.

Husdyrholdet er økologisk, og dyrene er i størst mulig udstrækning fritgående på græs. De dyr, der er på stald, har ordentlige forhold, der harmonerer med deres natur, god plads, strøelse, mulighed for at skrabe mv.

I Danmark slagtes der færre dyr til eksport og hjemmemarked end før, men vi får højere priser for den bedre kvalitet, både på hjemmemarkedet og fra udlandet, så der er god og sund økonomi i landbruget. Danmark er et foregangsland, et eksempel for andre lande, og vi har en blomstrende industri og givende indtægt fra vores viden.

Når landbruget er økologisk, er det fordi vi ønsker, at vores natur, vores grundvand og vores fødevarer er fri for rester af sprøjtegifte og pesticider. Fordi vi ved, at økologiske fødevarer er sundere. Og fordi vi naturligvis finder det forkert at sprede giftstoffer i vores miljø. Det vil redde de meget truede og uundværlige bier, det er ansvarligt og det er sund fornuft.

Vi er i Danmark bevidste om, at vi mennesker uundgåeligt ændrer naturen med vores gøren og laden, med vores tilstedeværelse. Vi ved, at vi ikke kan gå på jorden uden at sætte spor, men vi har valgt, at de spor vi sætter skal være de mindst skadelige.

Mange af de danske landbrug har frivilligt lade sig opkøbe af den dertil oprettede jordbrugsfond, således at de er fri af gældsbyrden. Nu lejer landmanden jorden af fonden, og kan koncentrere sig om det, han er bedst til – og sove godt om natten. Og endnu flere vil i fremtiden gøre det samme, således at langt det meste af landbrugsjorden på sigt vil være ejet af den danske stat, der vil leje den ud igen på vilkår.

Herudover har vi en procentdel, måske 5-10% af Danmarks areal udlagt som “vild natur”, hvor vi blander os så lidt som muligt. Og vi har vores skove som nu, måske mere end nu, og de er også drevet økologisk.

Offentligheden har fri adgang til de udyrkede områder og skovene i videst mulig omfang. Derfor er besøgstrykket ikke noget problem langt de fleste steder. I de områder, hvor der af hensyn til især fugle- og dyreliv er brug for mere beskyttelse, er der anlagt stisystemer, eller der er helt lukket af, evt. periodevis i yngletiden.

Det er i hovedtræk min vision for Danmarks natur og for befolkningens sundhed, velvære (ikke mindst landmændenes) og adgangsmuligheder. Men også for Danmarks økonomi, som jeg tror vil gavnes.

Du kan se en lille film på 12 min til inspiration ved at klikke her

Nye vinde blæser i dansk politik – er et skift på vej?

På det seneste er – mindst – 3 nyheder meget interessante i det danske politiske landskab, set fra et miljømæssigt perspektiv:

1: Vi har fået en naturfond, Den Danske Naturfond

2: Der er ved at opstå et nyt politisk parti: Alternativet

3: Ny fødevareminister med grøn tankegang: Dan Jørgensen

Det er 3 nyheder der kan flytte grænser. Lad os håbe de fører til noget virkeligt positivt for samfundet Danmark og den danske natur, i et bredt udviklende samarbejde mellem alle berørte fag- og samfundsgrupper.

Om naturfonden:

Danmarks natur skranter. Der er for lidt af den. Den er for spredt, og alt for mange dyr og planter er truet. Den udvikling skal vendes. Regeringen opretter derfor sammen med VILLUM FONDEN og AAGE V. JENSEN NATURFOND en ny uafhængig fond, der skal hjælpe dansk natur.

Fonden får en startkapital på 875 mio. kroner. Regeringen har aftalt med Venstre og Det Konservative Folkeparti, at staten kommer med 500 mio. kroner over finansloven, VILLUM FONDEN bidrager med 250 mio. kroner og AAGE V. JENSEN NATURFOND med 125 mio. kroner. Inden udgangen af 2015 skal fondens kapital være oppe på 1 mia. kroner.

Den Danske Naturfond skal skabe ny natur over et bredt felt, herunder også nye vådområder, søer, moser og enge, så vi får mere natur, der er godt for både dyr, planter, miljø og klima og give flere danskere en naturoplevelse.

Ovenstående er klippet direkte fra Miljøminiateriets pressemeddelelse af 27/11. Du kan se den i sin helhed her

Og naturfonden er blevet til i et samarbejde mellem regeringen, Venstre og Konservative – og er derfor med sin brede fundering også arbejdsdygtig efter et valg.

En supergod nyhed for Danmarks natur, lad os nu håbe, at naturfonden vil blive administreret med klogskab og indsigt, så den vil tjene naturen og biodiversiteten bedst muligt.

Om Alternativet:

Uffe Elbæk og andre gode mennesker har stiftet et nyt politisk parti, der har bæredygtighed som udgangspunkt. Og det er vel at mærke ikke bæredygtighed som i Bæredygtigt Landbrug, men den ægte vare: Bæredygtighed i forhold til miljø, natur, økonomi og samfund. Se hjemmesiden her

Alternativet har som udgangspunkt ikke et egentligt partiprogram, hvilket åbenbart falder visse (konservative) politiske kommentatorer for brystet. I de kredse benævnes det som naivitet – og hele projektet kaldes naivt amatøristisk.

Men ideen i Alternativet er, at det skal udvikles i samarbejde med interesserede og bevidste samfundsborgere. Nytænkning i forhold til de eksisterende partier, der har bevist, at de ikke magter at forandre noget virkeligt for alvor. Fra min synsvinkel vil jeg kalde det klogskab.

Om Dan Jørgensen:

En fødevareminister, der er miljømæssigt og grønt bevidst, og som har dyrevelfærd, som ellers i de kredse nærmest må betegnes om et fy-ord, på sin politiske dagsorden. Det er STORT!

Landbrugets top har allerede været fremme i skoene og kaldt udnævnelsen en skandale, og Dan Jørgensen for landbrugets fjende.

Dan Jørgensens egne visioner er, at det vil være et salgsfremmende argument i en stadig mere miljøbevidst verden, at danske fødevarer skal være produceret bæredygtigt og med respekt for dyrenes velfærd. Hvilket vil være til fremme for både landbrug og beskæftigelsen.

Men det forstår det superkonservative landbrug ikke umiddelbart. Nej her vil man have lov til at gøre som man plejer. Udvikling – uha nej det vil de ikke.

Forhåbentlig kommer dansk landbrug – meget snart – til fornuft, og indser hvor al udvikling i verden er på vej til (og nødt til) at gå henimod, hvis vi skal kunne overleve.

Herfra skal ønsket lyde om Dan Jørgensens projekt: Al mulig held og lykke med det, og forhåbentlig i et godt og konstruktivt samarbejde med et nytænkende Dansk Landbrug. Og anerkendelse til statsminister Helle Thorning for et dristigt og modigt initiativ. Tak!

På fugletur til Filsø og Tipperne – badehotel med mere

Endelig forår efter en meget lang og kold vinter. Gudrun og jeg har længe talt om at tage en tur til den ny-genoprettede Filsø for at se på fugle der, og måske også til Tipperne i samme anledning. Nu skulle det være!

Så fredag d. 10. maj kørte vi fra Langeland med kurs mod Jylland og Filsø ad motorvejen, der fører til Esbjerg. Vi ville være kørt ad margueritruten mod nord fra Oksbøl, men kørte forkert og endte ved Grærup Strand, men det var meget godt for så fik vi en smuk tur op gennem landskabet der. Vi kom frem til Filsø fra syd og ankom til P-pladsen ved Petersholm og Kærgård Plantage, hvor vi gik ud til fugletårnet, der står ved søbredden. Men det blæste og var koldt, så der var ikke så meget at se der. Men det er ellers et flot fugletårn, og velplaceret. Det er tydeligt at se, at Filsø er nyanlagt. Der mangler endnu rørbevoksning og anden naturlig søbevoksning ved bredden. Det skal nok komme med tiden, og så kommer fuglene også.

Så vi tænkte vi ville se os omkring i området, finde et sted at overnatte og håbede på bedre vejr dagen efter. Kørte mod nord og derefter mod øst gennem Henne Kirkeby og kom frem til en højtliggende P-plads ved Kløvbakke med en fantastisk udsigt over Filsø og den nærmere liggende Fidde Sø, der er en gammel etableret sø. Herfra fik vi i kikkerten øje på en flok krondyr, der gik på Kirkeodde mellem de to søer. Spændende, men alt for stor afstand til at fotografere – absolut et emne for en udflugt om lørdagen!

Godt at have en plan. Så vi kørte tilbage, og var lige et smut ude ved Henne Strand ad Hennemølleåvej for at se det badehotel hvor vi havde booket en overnatning mellem søndag og mandag. Og det ligger fantastisk i klitterne lige hvor Henne Mølle Å løber ud i Vesterhavet.

Henne Mølle Å Badehotel ligger fantastisk flot i et imponerende klitlandskab. Det ser lovende ud!

Det ser virkelig godt ud. Vi glæder os allerede til søndag aften, med lækker menu og overnatning!!!

Men idag er det fredag, og først vil vi opleve og se fugle og natur, så vi kører sydpå igen, ser på flere spændende steder og går nogle ture.

Æ haw – Vesterhavet med skum på. Det er koldt og blæsende; ikke fristende for badning

Smuk udsigt fra bilen. Måske går der krondyr her imorgen tidlig

Kører mod øst og finder vores overnatningssted ved Vrøgum Kær, med udsigt over markerne og mod Filsø og Søvigsund. Måske vågner vi op til krondyr på marken?

Tydeligvis går de her, der er spor efter dem over det hele og veksler ud fra plantagen til markerne, hvor de sikkert græsser. Det bliver spændende.

Næste morgen var der dog ingen krondyr i sigte. Vi beslutter at køre til Henne Kirkeby og gå turen herfra ned til Filsø og til fugletårnet ved Kirkebyvad og videre ud mod Fidde Sø. Så kommer vi ud til det sted hvor vi så krondyrene dagen før fra P-pladsen.

Pludselig kom den frem i hullet, havde måske hørt os snakke

Det bliver en spændende tur. Vi ser ikke så mange fugle, en rødrygget tornskade og en stor flagspætte, der sidder inde i træet i sit redehul og banker.

Den er nok ved at lave sit redehul. Det var derfor vi først ikke kunne få øje på den, men ved at lægge øret til træet kunne det lokaliseres og vi så redehullet.

Vi ville se om vi kunne få øje på nogle krondyr. Havde jo set dem her dagen før.

Omkring Filsø, næsten hele vejen rundt, er der fredet terræn hvor man må gå. Via et par broer kom vi ind i området – det var lige her krondyrene gik i går. Og det er tydeligt, at de går her meget; der er spor og afføring efter dem overalt. Og vi møder 3 andre vandrere, en af dem havde fundet en flot gevirstang. Men idag er her ingen dyr. Vi må “nøjes” med at finde en søleplads, det er et sted hvor hjortene søler sig ind i urin, sæd og mudder når de er i brunst for at lugte tiltrækkende for hundyrene. Vi finder pladsen inde i en skov hvor vi også ser en flok lille korsnæb.

Sølepladsen som vi fandt i skoven. Det ses tydeligt, at dyrene går her og roder

Men et meget spændende sted her omkring Filsø. Godt vi har Aage V. Jensens Fond, der har opkøbt hele området der er kæmpestort; 2.300 hektar ialt med sø og omkringliggende enge og klitheder. Fantastisk naturgenopretningsprojekt til glæde for natur, dyr og mennesker. Du kan læse mere herom på Aage V. Jensens hjemmeside: her

Tilbage til bilen, der holder ved kirken i Henne Kirkeby. Spiser frokost: en humbel rugbrød med pebermakrel fra dåse. Det er blevet eftermiddag, vi bliver enige om at køre til Tipperne hvor der nok er mere fugleliv at se. Men på vejen vil vi se området lige syd for Tipperne, hvor kortet viser nogle spændende strandsøer ved Nyminde Plantage. Og det er en god ide, her er fantastisk flot, vi går en tur sydpå – rundt om en af søerne. Se bare billederne:

Det er en fantastisk natur der er heromkring. Klithederne føles nærmest uendelige

Det er svært at tro, at vi er i Danmark. Landskabet er helt øde og fantastisk smukt

Farverne er helt fantastiske. Lyset er diffust, det er overskyet og lidt tåget.

Her er både lyng og revling foruden de stride græsser, der står og svajer i vinden. Smukt.

Det var godt vi kørte herud, vi kendte ikke til dette unikke landskab, som jeg tænker hører mere til i andre og mere øde lande end Danmark. En vild oplevelse.

Men nu er det tid at køre ud til Værneengene og Tipperne, der ligger få kilometer mod nord i bunden af Ringkøbing Fjord. Det bliver spændende at se fuglelivet her, og prøve om vi bliver lukket ud i reservatet om søndagen, hvor vi regner med der er åbent mellem 9 og 11.

Og det er der, der er endda en guidet rundvisning på fuglestationen.

Fuglestationen i reservatet på Tipperne, med fugletårn og udstilling

Men der er ikke mange fugle at se herude, og vi må kun gå i et område der ikke bliver græsset af, og som er en planlagt kontrast til de “plejede” dvs afgræssede områder, hvor fuglene kan finde føde. Vi ser dog en enkelt skestork, der flyver over os i ret stor højde.

Men inde på Værneengene er der masser af vadefugle, se bare her:

Vi så stor regnspove

Rødben

En stor kobbersneppe var meget optaget af at finde føde i en af loerne, de små vandhuller på engene

Denne flotte fyr -også en stor kobbersneppe- gik og så vigtig ud på en af engene

En hvid vibe, måske en albino. Har man set det før?

Her er nok en sjældenhed: en hvid vibe. Formodentlig en albino?

Den var eftertragtet; vi mødte et ægtepar, der havde hørt om den og var kommet til Tipperne for at prøve om de kunne se den, men de havde ikke haft held. Nu fik de den at se på mit kamera!

Men vel egentlig underligt, at den ikke er blevet moppet ihjel af de andre viber, fordi den er anderledes?

Jeg mener det ofte går sådan i naturen.

Der var naturligvis også masser af “almindelige” viber

Og brushaner, her en han i al sin pragt. De er imponerende flotte i deres kampdragt i foråret

Måske danser han, måske er han bare ved at ryste mudder af fødderne. Der var ikke andre brushaner lige i nærheden

Det var nogle af de bedste billeder. Jeg er selv meget tilfreds med både billeder og oplevelser. Vi havde planlagt at gå turen ved Bjålum Klit nu sidst på dagen, men vejret var ikke med os; det var blevet blæsende og koldt.

Og efter to primitive overnatninger og megen kulde og blæst – ja så lokkede det mere at køre til badehotellet og et varmt brusebad! Og efterfølgende middag med gode vine, og overnatning i en rigtig seng!!!

Så vi kørte til Henne Mølle Å Badehotel med store forventninger. Og vi blev ikke skuffet. Det var fremragende; dejligt og hyggeligt sted, fin betjening og pragtfuld mad. Alt til rimelige priser. Det kan anbefales. Du finder Henne Mølle Å Badehotels hjemmeside her

Mandag morgen, efter en helt fantastisk morgenbuffet på badehotellet, tænker vi på at køre hjemad. Vejret er ikke så godt, faktisk dårligere end de andre dage; blæst og truende regn.

Men nej, vi kunne jo lige køre et smut ned til Ho Bugt og se os omkring på Skallingen, det er ikke ret langt at køre. Så det gør vi, men Skallingen blev en skuffelse, der var ingen fugle og det regnede. På vej nordpå igen kørte vi til højre mod Langli lige før Ho, vi ville gerne ud at se Ho Bugt. Her var masser af fugle; bl.a. så vi 3 skestorke stå langt ude i vaden.

Ho Bugt er spændende. Her er Gudrun ved at læse om færdselsregler i reservaterne, og vaderne ses bagved

I Ho Klitplantage fik vi øje på denne lille hjort, der gik og græssede. Han er ved at udvikle sit gevir, ligner et dådyr, men alligevel ikke helt. Måske en sika?

Men nu ville vi hjem, mætte af en dejlig tur. Tænk, at vi kan få så mange skønne oplevelser indenfor så lille et område. Vi får – næsten – lyst til at flytte til Vestjylland, hvor der er så megen dejlig plads, fri og vild natur i rå mængder. Og det er tilladt at gå i den.

Det er vi ikke helt vant til på Langeland. Men her er også dejligt alligevel.

Mærkelig forandring af Gulstav strand

Forleden – det var d. 26. marts – var jeg en tur sydpå for at gå en tur omkring Gulstav og Dovns Klint. Det har været en lang vinter og vi har haft meget sne her i den seneste tid, så jeg har ikke været der siden januar. Jeg kører ikke gerne ud i sne med kassevognen, det klarer den ikke så godt. Jeg parkerede ved p-pladsen ved fugletårnet, og fordi det blæste meget fra øst gik jeg gennem Østre Gulstav skoven ad skovvejen for at komme ned på stranden. Stranden her er jo vestvendt, og jeg tænkte der var læ for vinden der. Men da jeg kom frem til stranden mødte der mig et sælsomt syn: stranden var væk!

Eller rettere; alle stenene, der plejer at ligge på stranden var væk, og det underliggende ler blottet.

Sådan plejer stranden at se ud når man ser mod nord: masser af rullesten i et bredt bælte

Billedet herover er ikke helt nyt, det er taget d. 19. april 2009 – og det er taget med en 80 mm optik. Men se her hvordan stranden ser ud nu:

Sådan ser stranden ud nu, alle rullestenene er væk. For mig et chockerende og meget mærkeligt syn – hvordan er det gået til?

Dette billede er taget med en 50 mm optik, men fra præcis samme sted – så selv om billedudsnittet ikke er det samme er det tydeligt at se forskellen: Der er i den mellemliggende tid forsvundet masser af land, som havet har taget, men rullestenene har været der hele tiden. Men nu er de pist væk. Billedet her og de følgende er taget dagen efter, d. 27. marts, hvor Gudrun var med nede for at se.

Stranden set lidt længere sydfra. Her lå tidligere masser af rullesten, nu er de væk.

Det er for mig en meget syret oplevelse at se, det virker helt urealistisk. Da jeg var her i januar var stranden som den plejer. Og hvordan er det gået til? Det må jo være havet, der har taget stenene, men vinden har været i øst og nordøst nærmest hele tiden siden, så stranden har vel ligget i læ. Der må være opstået en form for hvirvel i vandet lige her, for når man ser til venstre, mod syd, så ser man hvor stenene er blevet af:

Her ligger de, rullestenene. De er bunket op ved pynten lidt mod syd, ca 50 m derfra

Her ved pynten, ca 50 meter mod syd, ligger stenene bunket op. Meget, meget mærkeligt – og nærmest skræmmende hvilken kraft, der har været på spil her. Det er mange hundrede tons sten, der er flyttet her – måske hen ved tusind tons.

På den anden side af pynten ser der sådan ud: kolosalt mange flere sten end der plejer at være

På den anden side af pynten er stenene bunket op. Det er tydeligt at se hvordan bølgerne har lavet revler i stenene, der både ligger meget højere og i et meget bredere lag end tidligere. Men det er ikke det eneste underlige, der er sket her: Der ligger søstjerner over det hele.

Ovenpå stenene ligger der døde søstjerner. I tusindvis, ja vel i millionvis, hele vejen ned til Dovns Klint

Søstjernerne ligger helt tæt, så de nærmest dækker stenene

Hvad er der sket? Hvordan er det gået til? Er søstjernerne døde efter de er skyllet op, eller har der været massedød blandt dem i havet først og de er så skyllet op bagefter?

Og de ligger hele vejen ned til Dovns Klint i brede bælter, så man næsten ikke kan se stenene de ligger på. Der må være millioner af dem. Meget, meget underligt.

Og de lugter fælt. Hvor længe siden de er skyllet op ved jeg ikke, men jeg tror det må være for nylig. Og vel smtidig med at stenene er flyttet? Når det bliver varmere i vejret bliver der en forfærdelig stank af døde søstjerner!

Her kommer flere billeder fra stranden ved Gulstav samme dag:

Fantastisk mange sten er flyttet og en mægtig vold ud mod vandet er opstået

Det røde er søstjerner. Et fantastisk og meget mærkeligt syn. Bag ved ses den blotlagte strand hvor stenene er væk

Det var en meget underlig oplevelse. Er der nogen, der har en forklaring på det? Hvordan så store mængder sten er flyttet og hvorfor der ligger så mange døde søstjerner?

Jeg – og vi – har svært ved at forstå det.

 

 

 

 

 

 

Tur til Gudenåens udspring

Vi skulle en tur til Viborg for at hjælpe med at flytte for et familiemedlem i weekenden. Besluttede at køre om fredagen for at være der lørdag morgen. Det var fredag d 1. marts, og det var vidunderligt forårsvejr, så vi kørte hjemmefra tidligt, så vi havde god tid til at se området omkring Gudenåens udspring, der ligger lige ved hovedvej 13, der går op til Viborg.

Et par km efter Tørring kørte vi fra til venstre mod Hammar, og så var vi i området og fandt let frem til p-pladsen ved Gudenåens udspring. Det hjalp, at vi havde en gammel turfolder fra Naturstyrelsen at køre efter, og fremme ved p-pladsen kunne vi forsyne os med den sidste nye, som du kan se her.

Her bag skiltet anes udspringet. Der er flere steder, hvor du kan se vandet pible op af undergrunden

Her ved foden af træet i baggrunden er et af fødestederne

Hvis du vover dig ned ad skrænten, kan du se hvordan vandet kommer op af undergrunden flere steder.

Et af fødestederne er ved dette træ, der står til højre og lidt længere væk end de andre. Det må være Gudenåens første udspring! Men pas på, der er vådt og sumpet, og du får let en “våd sok”.

Men jeg synes det er umagen værd – det er en forunderlig følelse at stå og se hvordan vandet pibler op og danner den allerførste spæde start på Danmarks længste å, der efter 160 km løber ud i Randers Fjord. Og som har vokset sig stor undervejs.

Men vi ville ud at gå en tur i det herlige forårsvejr. Og vi ville gerne se ådalen, så efter at have set på kortet i turfolderen, valgte vi at gå den gule rute gennem Tinnet Plantage, til venstre langs kørevejen over åen og tilbage på den anden side. Her er nogle billeder fra turen:

Allerede efter ganske få meter er Gudenåen en rigtig å. Her løber den under en bro, ganske tæt på udspringet

På marken tæt på udspringet findes resterne af nogle gamle badebassiner. De er fra 1930-erne og blev anvendt af egnens beboere, fyldt med vand fra Gudenåen

Nogle er runde, ander er firkantede. Der er 4-5 i alt. Det må have været noget af en oplevelse at bade med sådan en udsigt

Turen gennem Tinnet Plantage er smuk og varieret, her går vi gennem granskov

Udsigt over en del af ådalen, efter Tinnet Plantage. Bakkerne i horisonten er “falske bakker” – de er opstået ved, at smeltevand fra istidens isgletsjer har gnavet sig ned i højderyggen. I midten af billedet anes Gudenåen

Et kig ud over ådalen fra et højdedrag efter Tinnet Plantage, der anes i billedets venstre side

Her er vi på kørevejen, hvor Gudenåen løber under og videre mod syd. Allerede her, ca 1,5 km fra sit udspring, er den pænt stor

På vej tilbage, på den anden side af Gudenå. Her går turen ligeud, og du har nu ådalen til venstre for dig, bl.a. med udsigt til disse “paryktuer” i det sumpede terræn

Det var en fin tur, ca 3,5 km rundt om Gudenåens øvre løb, og med mange flotte udsigter undervejs. Det kan klart anbefales. Fugleliv så vi ikke så meget af, det var for tidligt på året, men vi så da en Stor Tornskade i toppen af et lille træ, og et par Musvåger også.

Og så måtte vi da også lige se Skjern Ås udspring, der ligger kun 500 m fra Gudenåens udspring.

Det er underligt, at disse to store åer har deres udspring så tæt på hinanden, men løber hver sin vej. Gudenå bliver til Danmarks længste å og ender i Randers Fjord på Jyllands østside – og Skjern Å bliver til Danmarks mest vandrige å, og ender i Ringkøbing Fjord ved Vestkysten.

Her i denne sø har Skjern Å sit udspring. Et sted under søen strømmer vandet op fra undergrunden, men lige hvor det er, kan du ikke se

Det var en fin tur, på vej til Viborg og flytning. En god ide at slå to fluer med et smæk, og få en herlig oplevelse med også.

Folderboksen der blev til en skraldespand

Man må undres over menneskers ubetænksomhed – eller måske ødelæggelsestrang, respektmangel…

Ved Gulstav Mose på Sydlangeland står et herligt og velbesøgt fugletårn. Herfra kan udsigten over, og fuglelivet i og omkring mosen iagttages, og det benytter rigtig mange fugle- og naturinteresserede sig af.

Her er opsat plancher og der er holdere eller bokse til naturfoldere, som frit kan tages. Der er lavet en lille grillplads lige ved siden af. Og vi passer vel alle på stedet, det virker da helt oplagt.

Her er fugleværnsfondens folderholder, fint placeret ved trappen op til fugletårnet. Der er nok en interessant folder at hente?

Men nej, ak og ve.

Et sørgeligt syn da jeg ville se efter en folder. Boksen var blevet til en skraldespand

Nogen har fyldt den op med sammenpressede øl- og sodavandsdåser, masser af cigaretskodder og -aske, der er mast ned i folderholderen – ovenpå de foldere der var.

Sørgerligt. Hvem i alverden finder dog på at gøre sådan. Man skulle tro, at stedet blev besøgt af naturinteresserede, som ikke kan tænkes at stå bag. Det må være andre.

Hvordan kan naturen blivet passet på, når ikke engang en folderholder kan være i fred?

Rå med lam – oplevelser ved Gulstav på Sydlangeland

Ved Gulstav – nord for Gulstav Mose – i området omkring Ørnehøj, findes en ret stor bestand af rådyr.

Det er ellers hesteland – her går nemlig også en stor flok vilde heste i området, der er ejet af Naturstyrelsen. Lokaliteten er det sydligste Langeland.

Her kommer jeg ofte, området er spændende og smukt, og der er meget at opleve. Både fugle- og dyreliv, men også geologisk – med klinter og strande med rullesten, og botanisk med stævningsskove og sikkert mange spændende planter og blomster. Men det sidste har jeg ikke så megen forstand på.

Fornylig – det var d 28. juni – var jeg der, parkerede bilen ved fugletårnet, og gik ud i skovbrynet med udsigt mod nord, ud over terrænet med Ørnehøj lige fremme.

Ude i det åbne gik et enkelt rådyr – en rå – fredeligt og græssede. Jeg stod nogen tid og iagttog den, mens jeg tænkte over om jeg ville gå ud og forstyrre, eller vælge en anden vej.

Men så fik jeg øje på en anden rå længere væk. Den dukkede op i en bevoksning, et levende hegn – og jeg kunne se i kikkerten, at der også var et lille rålam med. Den enlige rå trak ind i skoven, og råen med lam lagde sig ned. Så her var en fin muglighed for at få nogle gode billeder, hvis jeg kunne nå hen over det åbne land og frem til bevoksningen hvor de lå, uden at blive opdaget. Og de ville næppe kunne se mig så længe de selv lå skjult i krat og græs.

Min plan var naturligvis at komme over det åbne stykke lidt hurtigt og lydløst, men ikke direkte hen mod stedet de lå. Jeg sigtede efter at komme hen til det levende hegn på afstand, og så liste langs hegnet hen imod stedet, hvor de havde lagt sig. Når jeg kom tæt nok på stedet, ville jeg sætte mig med kameraet klar og vente på, at råen og lammet rejste sig igen.

Og det gik fint, jeg kom hen til hegnet, men ikke så langt hen imod rå og lam som jeg gerne ville. Råen kom frem foran mig mens jeg var på vej – så jeg “frøs fast” og fotograferede. Afstanden var 30-35 meter.

Råen kom alene frem, uden at se i min retning

Det er bare med at stå stille, rådyr ser ikke særlig godt, registrerer bedst bevægelse og kontrast. Jeg havde bevoksning bag mig, så jeg var ikke skarpt aftegnet i hendes synsfelt. Jeg forholdt mig rolig, og ventede på at lammet også kom frem.

Straks efter kom også rålammet ud af busken

Naturligvis kom det lige efter sin mor, som det er helt afhængig af, både hvad angår føde og beskyttelse. Og det lille rålam stoler fuldstændig på, at dets mor beskytter det, selv er det bare nysgerrigt og uvidende om farer og fjender.

Man er vel nysgerrig, må frem og se hvad det er mor spiser

Men de gentagne lyde fra kameraet vækker opmærksomhed. Flere gange ser hun hen mod mig uden at erkende mig som en potentiel fare; et menneske. Bliver beroliget og græsser videre. Vindretningen er god for mig, hun får ingen fært.

Til sidst bliver hun urolig, hun er klar over, at der er noget der lurer på hende. Rålammet registrerer ingenting

Nu ser hun direkte på mig, hun er i tvivl. Jeg står helt stille og hun har sikkert ikke set mig rigtigt, men vælger alligevel at stikke af.

Råen løber, fulgt af sit lam. “Vent på mig” synes det at sige

Straks efter er de sammen igen. Råen er ikke særlig skræmt, løber ikke ret langt væk og går stille og roligt om bag Ørnehøj med sit lam, græssende.

Det er jeg glad for, helst vil jeg opleve uden at forstyrre. Og det er faktisk ofte, at det lykkes for mig ikke at blive opdaget, så jeg kan iagttage og fotografere fredeligt og uden effekt på dyrene.

Bukken her faldt jeg næsten over. Han gik ellers og snøftede, men jeg tænkte mere på kaffe

Men det går jo ikke altid sådan. Bukken her gik i højt græs og var helt skjult, men jeg havde lyden i ørerne. Han gik og snøftede, formodentlig på grund af, at han er angrebet af svælgbremser. Lars, som er naturvejleder og som ventede på en aftalt kop kaffe ved min bil, sagde det er et tegn på, at bestanden er for stor.

Jeg opdagede bukken for sent, den stak af i fuldt firspring. Men mærkeligt er det, at opsatsen ser ud til at være ufærdig og i bast – her netop som brunsttiden skal til at starte. Måske fordi han er sat tilbage, hæmmet af sine plageånder, svælgbremserne, hvis larver sætter sig fast og snylter i bl.a. rådyrs svælg, til stor gene for dyrene.

Så smuk og yndig naturen ser ud for os, er den dog en barsk og ubarmhjertig herre for dens skabninger.

 

Mine bedste billeder af fugle fra Langeland i maj og juni måned

Indimellem bliver jeg spurgt hvad jeg får tiden til at gå med på Langeland. Jeg er jo efterlønner, og har derfor oceaner af tid – er der vist nogle der mener.

Jeg ser på fugle.

Så snart jeg kan, når alle de andre ting er nydt, ordnet og uforsømt: hus og have, hjemmeliv, venner og familie – så tager jeg på fugletur med kikkert og kamera.

Jeg vil gerne sige: jeg er til al slags natur. Men fugle er altså højt prioriteret i min naturinteresse.

Derfor må jeg afsted, med rygsæk og jagtstol, termokande og proviant. Ud at gå, finde steder at sidde – måske længe. Se hvad der sker, klar med kamera og kikkert.

Her fordyber jeg mig, bliver integreret i den omgivende natur. Opmærksom, men ikke anspændt. Klar og parat på en afslappet måde.

Og her på Langeland er der fine muligheder. Især synes jeg, på sydøen, hvor vi heldigvis også bor; Påø Enge, Nøreballe Nor, Tryggelev Nor, Ristinge Klint og Hale.

Og mere mod syd: Fredmosen ved Sædballe, Gulstav Mose og Kelds Nor. Og der er flere steder.

Oppe nordpå kommer jeg ikke så meget, dog af og til ved Botofte Skovmose, der er ved at blive rigtig spændende.

Jeg har netop idag læst et indlæg på bloggen Langelands Fugle, der handler om netop dette: det er på Sydlangeland, der er mest at se, når det gælder fugle. Altså også min erfaring. Det var faktisk dette indlæg, der inspirerede mig til mit eget indlæg her.

Men nok med skriveriet – her er nogle af mine bedste fuglebilleder fra maj og juni måned. Håber du vil nyde dem – og måske blive inspireret.

Hvepsevågen er fotograferet ved Gulstav d. 22. maj. Jeg sad ved en lille sø tæt på Gulstav Mose, da den kom flyvende lavt hen over. Flot oplevelse

Karmindompappen her er også fra Gulstav området, den sad i Vestre Gulstav skoven og sang sin strofe d. 30. maj

Fiskeørnen med sin frokostfisk, en pænt stor fangst. Jeg så den på afstand i luften over den bagerste del af Nørreballe Nor. Gik over for at se efter den, meget forsigtigt, og var heldig. Det var d. 24. maj

Samme dag, d. 24. maj var jeg også heldig at få dette billede af en rørsanger, der sidder i tagrørene og synger. Også i Nørreballe Nor, tæt på hvor fiskeørnen var

D. 6. juni var jeg en tur ved Klæsø i Lindelse Nor. Sad på bænken hvor bådene ligger og nød udsigten, da denne sølvmåge kom forbi, søgende efter føde. Straks efter dykkede den ned og tog en godbid, men det nåede jeg ikke at fotografere

Igen ved Klæsø, samme sted men nu d. 15. juni. Nu er det en havterne, der fouragerer. Meget elegante fugle, ternerne. Dem kan jeg ikke blive træt af at se på

Senere samme dag, også ved Klæsø, kom denne gøg flyvende. Jeg sad på lur efter en rørhøg (igen) da den kom. Åbenbart ville den sætte sig på nogle grene 2 meter foran mig, men fik øje på mig i sidste øjeblik

Det er altid fantastisk at være på Ristinge Hale. Et helt særligt sted. Jeg var der d. 21. juni, sad på stranden og så over mod Storeholm og Ærø bag ved, da dværgternen kom flyvende

Det er ikke så tit man ser en dværgterne. Den kan ses i Nørreballe Nor, men oftest på stor afstand. Her ved Ristinge Hale kom den helt tæt på, og jeg fik en masse billeder

Ja, og så var der jo også lige en havterne – igen. Men jeg kan ikke lade være med at tage billedet, og vise det her også. Jeg bliver nok aldrig træt af terner

Efter Ristinge var jeg i Kelds Nor d. 21. juni. Her kan jeg sidde i timevis på indersiden af stenrevlen, der afgrænser noret ud mod havet og se ud over Kelds Nor. Denne dag var ryledag, og den var ikke særlig bange for mig. Jeg har før set ryler, der tolererede, at jeg kom tæt på. Denne er fotograferet på 5-6 m afstand. Jeg synes den er rigtig fin

Ja, det er så hvad jeg får tiden til at gå med her på Langeland – blandt andet.

Jeg nyder oplevelserne og at fotografere disse billeder, og håber du har fornøjelse af at se dem.