Den Ubekvemme sandhed

Sandheden har mange ansigter. Og giver sig udtryk på mange forskellige – og ofte modsat rettede måder. Alt efter hvem der siger den, og ud fra hvilken position vedkommende har. Det er ikke så let at gennemskue.

En anden sag er, at vi mennesker er tilbøjelige til at tro på de versioner af sandheden vi finder bekvemme for os. Vi er magelige, utilbøjelige til at ændre på vaner og livsmønstre. Det er en stor og farlig fejl.

Vi glemmer eller undlader, mere eller mindre bevidst, at bruge vores sunde fornuft og skelneevne – for i stedet at tro på den bekvemme “sandhed”: Politikeren sagde jo… eller videnskabsmanden udtalte jo… Så må det da være sandt.

Men er det nu også det? Og hvorfor sagde vedkommende det han/hun gjorde?

Men her er nogle fakta, ubekvemme sandheder vi ikke kan komme uden om:

  • Biodiversiteten forringes i stadig stigende grad i Danmark og resten af verden. Flere og flere arter af dyr, fugle, insekter og planter uddør hver dag – og vil aldrig kunne vende tilbage.
  • Fertiliteten forringes, mindre end hver fjerde danske mand har optimal sædkvalitet, og et stort mindretal har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid.
  • Klimaet går amok, mere og mere voldsomt vejr. Flere og flere tørkeramte områder, hvor mennesker ikke længere kan dyrke jorden og må flygte fra og flere og flere oversvømmelser andre steder. Vandet i verdenshavene stiger med 3 mm om året – accellererende. Muldjord eroderes væk, mennesker må flygte – hvorhen?
  • Grundvandet i Danmark, vores drikkevand, forurenes. Flere og flere boringer må lukkes pga sprøjtegifte, pesticider i vandet.

Det er bare for at nævne nogen af problemerne. Der er flere.

I Danmark sprøjtes der, i landbruget og private haver, årligt mere end 3.400 tons koncentrerede giftstoffer ud på jorden og afgrøder. Ud over at være giftige ved vi med sikkerhed, at mange af dem også er hormonforstyrrende.

Denne sprøjtning er selvsagt årsag til meget af tilbagegangen i biodiversiteten, det er jo netop meningen med at sprøjte at dræbe insekter og planter. Men er det også medvirkende til fertilitetsnedgangen? Det er nærliggende at tro.

Hvor længe skal det få lov til at fortsætte?

Mange mener det er politikernes ansvar. Det er det også, men ikke alene. Vi vælger alle, om vi vil det eller ej, hver eneste dag hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden. Køber vi f.eks. fødevarer, der er produceret af industrilandbrug, så støtter vi en produktion, der er årsag til ovennævnte problemer. Vi påvirker alle verden gennem vores livsførelse. Hver dag.

Vi har som mennesker et fælles ansvar for udviklingen. Som enkeltpersoner kan vi ikke forandre hele verden. Men står vi sammen, kan vi forandre rigtig meget. Stod alle mennesker sammen, ville verden kunne forandres på et splitsekund.

Men vi må starte med os selv. Der er 2 valg: Du kan vælge at tage ansvar og handle efter bedste evne. Forandre din livsstil, dine indkøb ved at købe økologisk og formidle dit budskab videre. Du kan vælge at være den forandring du ønsker i verden. Så har du valgt klogt.

Eller du kan vælge ikke at gøre noget, lade stå til, overlade det til andre eller bare lade udviklingen fortsætte. Det er også et valg, du skal bare vide, at du kommer til at leve med det resten af dit liv.

Så har du taget stilling? Hvilken verden ønsker DU i fremtiden? Hvad vælger DU?

 

Reklamer

Nationalpark Thy – en kæmpe oplevelse

Har du været i Nationalpark Thy? Det har vi, er netop kommet hjem efter en uges ophold der. Det var – på mere end en måde – kæmpestort.

Vi boede på et sted der hedder Skulpturhaven, som er en gammel skole, der nu er indrettet som arbejdende udstillingssted med skulpturer i mange former og udførsler. Et fantastisk sted, beliggende i Svankær lige på kanten til Nationalparken, hvor der er indrettet 2 lejligheder, en lille og en stor til turister. Vi havde den store, som er meget velindrettet og bekvem.

Herfra tog vi på udflugter og vandreture i hele området.

Naturstyrelsens kort over Nationalpark Thy

Skulpturhaven ligger i Svankær, som ses på kortet mellem Bedsted i syd og Ove Sø lidt længere nordpå

Hele Nationalpark Thy er 55 km lang og mellem 5 og 12 km bred, et areal på 244 km² – altså næsten på størrelse med hele Langeland hvor vi bor. Det er Danmarks første nationalpark, indviet i august 2008. Det er et utrolig spændende, imponerende og smukt landskab med mange spændende dyr og fugle. Du kan læse meget mere om Nationalpark Thy og andre danske nationalparker her.

nationalparkskilt

Men tilbage til vores tur i nationalparken. Vi var rundt over det hele, fra Agger Tange i syd til Hanstholm Vildtreservat i nord – og herimellem i Lyngby og på Lyngby Hede og i Hvidbjerg Klitplantage. Vi var i Stenbjerg og Nr. Vorupør, i Klitmøller og vi har badet i Vesterhavet ved Agger, en fantastisk dejlig og meget salt oplevelse, og i Vandet sø øst for Klitmøller, knap så godt i lidt uklart ferskvand.

Vi har siddet på Isbjerg ved Tved Klitplantage i sydkanten af Hanstholm Vildtreservat, det er det højeste punkt der 56 m over havet, og set på kronvildt, en stor brølende hjort og en lille flok hinder og kalve.

Og vi har spist dejligt på Stenbjerg Kro hvor vi fik ølbraisseret galloway-bov – og på Klitmøller Røgeri, det var ikke så godt, faktisk skuffende. Friture stegte rødspættefiletter og fiskefrikadeller med pulverfrittes – det er ikke lige det vi forventer når vi er ved Vesterhavet.

Det vil føre for vidt at skrive om alle vores fantastiske ture, så jeg viser i stedet nogle billeder med lidt forklarende tekst til. Forhåbentlig kan det give et indtryk af stedet og oplevelserne.

Hen under aften på ankomstdagen kørte vi til Lyngby og ned til stranden her.

hangglidere

Det var et snukt syn med disse hangglidere eller paraglidere i aftenlyset, glidende på opvinden fra klitrækken, men også på selve stranden kunne et sjovt fænomen ses

vindspor i sandet

Vindspor i sandets fine “bølger” – begge dele skabt af vestenvinden.

billede af stenvender

stenvenderen yderst på molen

billede af islandsk ryle

islandsk ryle

Næste dag, ved Agger Tange. Helt nede ved indsejlingen til Limfjorden er der bygget en kæmpe mole for at skærme indsejlingen og fjorden for Vesterhavets store bølger og måske også for at forhindre tilsanding. Molen må være omkring 1 km lang og den er meget bred og solid. 

Vi gik helt ud til spidsen, hvor disse fugle holdt til, der var flere af begge arter. De fandt føde i opskyllet fra bølgerne på molens stenbeskyttelse; store sten på begge sider af molen.

Senere samme dag badede vi i læ af en mindre høfde syd for indsejlingen. Det var køligt men friskt og dejligt salt, meget mere end vi er vant til her på Langeland.

Hjemme hos “os selv” omkring Svankær og Lyngby gik vi flere ture i Hvidbjerg Klitplantage og på Lyngby Hede:

Hvidbjerg Klitplantage

Udkanten af Hvidbjerg Klitplantage, jeg står på en bakketop med ryggen til klitheden og fotograferer mod øst ind imod skoven, der lige her bliver kaldt “Københavnerskoven”

Lyngby Hede

Og her mod vest og kysten fra samme sted, udsigten over Lyngby Klithede. Et betagende syn. Her langt ude så vi både krondyr og traner, men  alt for langt ude til at fotografere. Der var bl.a. en kæmpestor kronhjort, vi kunne tydeligt høre hans brøl, selv på den store afstand. Det er netop nu brunsttid for hjortene.

Lyngby Klithede

En anden dag, hvor Gudrun var på familiebesøg, var jeg alene ude at gå på Lyngby Klithede. Jeg gik ad redningsvejen mod syd, det er en vej eller sti, der går langs hele kysten.

Den lille top der anes i horisonten til højre er den bakke de to foregående billeder er taget fra! Det er et kæmpestort område. Jeg havde en ide om, at jeg ville gå tværs over heden til samme bakke og hjemad, men måtte opgive efter ca 1 km – det var for svært at gå i den høje bevoksning af lyng og buske

redningsstien

Dette er redningsstien som jeg gik på mod syd fra Lyngby, og billedet lige ovenfor er taget fra toppen af klitten i baggrunden. Herunder er udsigten fra samme top i modsatte retning mod vest

Lyngby Klithede mos vest

Et imponerende klithede-landskab ud mod Vesterhavet som ses i baggrunden. Det virkede som et kæmpe krater, et vulkankrater med flere mindre toppe indeni, med skygger fra skyer hen over landskabet. Smukt.

klitter

Et sidste billede fra klitlandskabet skal med, jeg kunne blive ved – det er bare så flot. Men det må jo have en ende, dog skal også et nærbillede af de smukke blomster på heden med her:

hedeblomster

Det er blomster af lyng og rævling, fine sarte farver

hede i skoven

Men heden strækker sig også ind i skoven som her i Københavnerskoven, i skovens udkant mod heden. Eller det er nok omvendt; det er skoven, der rækker ud i heden…

kronhjorteskrab

Kronhjortene så vi kun på stor afstand, men der var spor efter dem overalt. Både af foden, altså klovsporet og som her af et hjorteskrab. Tydeligvis har en kronhjort her haft et anfald af skrabelyst, og han kunne både genkendes heraf og lugtes. Der stank af hjorteurin og andre kropsudtømninger!

Og her til sidst, et billede oppe nordfra, fra Nors Sø, på vej ned fra Isbjerg i Hanstholm Vildtreservat.

Nors Sø

Det er da betagende smukt. Nationalpark Thy er helt sikkert et sted vi vender tilbage til. Vi har gået mange, mange kilometer på vores ture, men der er stadig masser af steder vi ikke har været.

Og jeg har en drøm om at vende tilbage – og fordybe mig mere i fotografering af fugle og især i at sidde i skjul og få ram på nogle kronhjorte. Tæt på.  🙂

Billedgalleriet – min nye hjemmeside og webshop

Nu er tiden kommet, hvor jeg igen har fået lyst til at vise mine billeder på nettet.

Efter ca 5 års pause, som jeg har brugt til bl.a. at udvikle nye arbejdsgange i min billedbehandling, til at se motiver på en anden måde og til at finde nye medier at printe billeder på, lancerer jeg nu min hjemmeside og webshop, Billedgalleriet.

Okay, den er ikke færdig – det bliver man nok aldrig, men nu er den lagt ud og så vil jeg arbejde med den og gøre den mere komplet hen ad vejen. Der er nok noget, der kunne være bedre, men sådan er den lige nu. Heldigvis får jeg god kritik fra mine venner, og den lytter jeg til.

Det nye er, at jeg nu – når jeg har et motiv der egner sig – arbejder med billedet i computeren, således, at hovedmotivet fremstår stærkere og omgivelser og baggrund tones ned. Jeg synes jeg opnår spændende resultater og billeder, der kan gøre sig som udsmykning på væggen på en anden måde end før.

Det er stadig naturfoto, nogen vil kalde det kunstfoto, billedkunst, fotokunst… Eller måske “bare” godt håndværk.

Jeg håber min nye stil vil blive godt modtaget ude omkring. Her på Langeland er successen allerede hjemme.

bearbejdet billede af gravandællinger

Ællinger af gravand, fotograferet i Kelds Nor på Langeland, Billedet er bearbejdet i computeren.

Hvad er det vigtigste valgtema?

Den 18. juni skal vi stemme til folketingsvalget og vælge de politikere, der skal styre Danmark i de næste 4 år.

Der er mange temaer i valgkampen; indvandringen, økonomi, vækst mm. Men et tema som jeg finder er meget vigtigt bliver der ikke talt så meget om: Miljøet og befolkningens sundhed.

Jovist, der tales meget om supersygehuse og flere penge til behandling af alle de sygdomme befolkningen lider af, men der tales ikke ret meget om hvorfor befolkningen bliver mere og mere syge og hvad der kan gøres for at forebygge og forhindre megen af al denne sygdom.

En ny og ifølge forskere meget stor trussel mod folkesundheden er multiresistente bakterier, MRSA. Denne trussel, der kommer oveni det sygdomsbillede, der allerede er, kan udvikle sig til at blive den største af dem alle. Det er umådelig skræmmende at tænke på.

Multiresistente bakterier kommer først og fremmest fra landbrugets produktionsmetoder, hvor man for at presse produktionen tager smågrisene fra deres mor 3-4 uger tidligere end de kan tåle. Derfor bliver de syge og skal så have antibiotica. Landbrugets enorme forbrug af antibiotica udvikler MRSA, der smitter mennesker, der kun meget vanskeligt eller slet ikke kan helbredes.

I økologiske svinebesætninger tages smågrisene først fra når det er forsvarligt, og her er forbruget af antibiotica 20 gange mindre. Tankevækkende.

En anden trussel mod folkesundheden er pesticidrester i grundvandet og i afgrøder og fødevarer, der kommer fra landbrugets brug af sprøjtemidler.

Javel, det kan godt være, at mængden af gift i vores drikkevand er under faregrænsen – endnu – men vi får giften i os på mange måder, gennem det vand vi drikker, det frugt vi spiser, grøntsager, kød og såmænd den luft vi indånder. Hvorfor skal vi finde os i det? Vi kan heldigvis spise økologisk, det gør vi hjemme hos os, men vandet og luften kan vi ikke gøre så meget ved.

Jeg ser 2 store paradokser her. For det første betaler danske skatteydere milliarder af kroner i støtte til landbruget – selv om de fødevarer der produceres gør os syge, og selv om produktionsmetoderne forurener vores drikkevand og miljø.

Og for det andet synes jeg det er et kæmpe paradoks, at ikke flere landmænd ser fordelen ved at omstille til økologisk drift – når nu vi ved, at vækstraterne for eksport af øko produkter i disse år stiger kolossalt, og at det hjemlige marked for økologiske fødevarer også er i enorm fremgang. Der er en stærk stigende økologisk bevidsthed og interesse i befolkningen nu.

Eksempelvis vil jeg nævne, at eksporten af danske økologiske produkter er mere end 6-doblet på 11 år. Og at antallet af økologiske spisesteder er næsten 10-doblet på 3 år. Og det offentlige går foran med omlægning til økologi i kantiner, institutioner og storkøkkener mm. Der bliver i fremtiden en enorm efterspørgsel efter økologiske fødevarer.

Jeg tror ikke, at det moderne industrilandbrug bevidst er ude på at forgifte befolkningen. Men fakta er, at det er det der sker. Det industrielle landbrug har, siden starten i efterkrigsårene, udviklet sig i et forkert spor. Der produceres på trods af og imod naturen. Det er nødvendigt at få landbruget tilbage på rette spor, i samklang med naturen.

Når jeg står i stemmeboksen og skal sætte mit kryds, så er det først og fremmest dette jeg vil tænke på. Så vil jeg stemme på det parti, der tager disse spørgsmål alvorligt, og som har indsigt og vilje til at handle på dem. Så bliver alle andre temaer mindre vigtige, for det er vores sundhed og hele ekststensgrundlag, der er på spil.

Åbne Døre på Langeland i påsken

I år er vi 40 billedkunstnere mv, der holder åbne døre i påsken; lørdag d. 4. og søndag d. 5. april fra 10-17.

Åbne Døre er et tilbagevendende arrangement, hvor øens kunstnere og kunsthåndværkere holder åbent hus for interesserede, der så får mulighed for at besøge kunstnerne i deres værksteder, se kunstværkerne, evt købe til et godt tilbud – eller blot få en hyggelig snak. Og i år er jeg med – efter en del års pause.

For nu har jeg lavet en serie nye billeder i min helt egen unikke stil, som jeg glæder mig til at vise.

Carstens billedværksted

Det lille billedværksted på Vindebyvej 20, Langeland. Der er nye billeder, vær velkommen

Velkommen til, jeg gi’r en forfriskning og en snack – og gode tilbud på billeder i alle størrelser.

Læs mere på http://www.langelandskkunst.dk fra d. 4. april.

Hvem kontrollerer landbrugets sprøjtning?

Nu må det være nok med det sprøjtesvineri

Hvem – om  nogen overhovedet – ser efter og kontrollerer hvor meget sprøjtegift der anvendes i landbruget?

Vi hører om afgrøder der sprøjtes lige før høst, korn for at det skal slippe kærnerne lettere og kartofter for at toppene skal visne ned. Vi ser sprøjten køre på markerne meget tit. Og efter høsten her i sommer spirede der raps, der må have ligget i jorden og ventet på sin chance. Det fik lov at gro, velsagtens for at give næring til jorden og det er jo fint og godt. Og så blev det pløjet ned – men først skulle det lige sprøjtes:

hæmningsløs sprøjtning

De sprøjter hæmningsløst. Ud over det hele, grøftekanter, hegn, skel til folks haver…

Billedet her er fra Kågårdsvej på Langeland. Også grøftekanterne bliver sprøjtet. Hvornår er det nok?

Hvornår går det op for disse mennesker, at dette sprøjtesvineri må have en ende? Hvornår indser de, at det IKKE holder at blive ved med at sprøjte gift ud på jorden? Gift, der ender i vores drikkevand, i vores fødevarer – gift som vi bliver syge af?

Og gift der ødelægger vores natur og vores miljø.

Min opfordring til alle er: køb og spis økologisk. Undgå at indtage giftstoffer i maden. På den måde kan vi som forbrugere tvinge landbruget til at omstille sig.

Træet med ørnereden er væltet

Jeg har ikke skrevet om “vores” ørnerede før her på bloggen. Ville ikke skabe opmærksomhed omkring den, ørnene skulle have fred og ro så meget som muligt. Men nu er reden væk, træet er væltet.

ørnereden med en voksen havørn og 2 unger

Her ses reden i 2011 med en voksen havørn og to unger, ikke ret gamle

Vi har ventet det længe. Træet, en gammel bøg, var næsten dødt og virkede temmeligt råddent. Og reden var kæmpestor og måtte være tung, især når den var våd eller i vintertiden med sne på. Men den sad godt der i grenkløften, selv om mange af grenene omkring reden knækkede af i de følgende år.

Mange af Jer der har været her på besøg hos os har set den – og ørnene med unger. Vi kunne ligefrem udstede “ørnegaranti” i yngletiden, og vi har stået og iagttaget dem i teleskopet fra vejen mange gange. Vi gik aldrig tættere på, ørnene var vant til at der stod folk der og var ikke skræmte over det. De iagttog os når vi iagttog dem. Afstanden fra vejen til reden var vel 200-250 meter.

Det har været fantastisk at have en havørnerede så tæt på hvor vi bor, kun et par kilometer herfra. Vi har haft mange store oplevelser med ørnene, har set dem næsten dagligt når de fløj til og fra reden, ofte lige hen over vores have. En morgen, hvor vi sad i haven og spiste morgenmad, fløj havørnen ganske lavt henover os med et bytte, en skarv eller blishøne i fangerne. På vej til reden for at fodre unger. Og jeg har set ungerne hive i hver sin ende af et bytte i reden.

Vi har fulgt med i deres liv, set de helt små nyfødte dununger stikke hovederne op over redekanten, de større unger blive madet og senere sidde og baske prøvende med vingerne for til sidst at forlade reden, altid først siddende i træet og senere lidt længere væk. Og så ud på sensommeren var de væk, ude på eventyr.

Men nu er eventyret slut for denne gang. Træet er væltet, 13 ørneunger er født og kommet på vingerne i de 6 år reden har været her.

resterne af ørnereden

Denne bunke grene og kvas er resterne af ørnereden, faldet til jorden sammen med træet den sad i

en falden kæmpe

En kæmpe er faldet. Bøgens stamme er ca halvanden meter i diameter i brysthøjde over jorden, det vil sige med en gennemsnitlig årringsbredde på 3 mm, at bøgen er ca 250 år gammel. En høj alder for et bøgetræ

rodkagen

Her ses rodkagen. Det er tydeligt, at der næsten ikke har været friske rødder til at holde den, de er døde og rådnet væk

Egenlig tænker vi det er utroligt, at træet ikke er faldet for længe siden. Men hvor godt at det skete nu, på et tidspunkt hvor ørnene har forladt reden sammen med årets 2 unger.

Nu får de god tid til at finde et nyt redested og bygge en ny rede. Vi håber bare det bliver i nærheden her på Sydlangeland, og vi tror det; vi er sikre på at de er knyttet til området og føler sig hjemme her.

Men indtil da: tusind tak til “vores” havørne for masser af fantastiske oplevelser med dem!