7: Folkestyret er i modvind

Her, mens folket i de arabiske lande kæmper for at få det – demokratiet – i det såkalte arabiske forår, er det i mere end en forstand efterår hos os.

Demokratiet, eller folkestyret er i modvind i Danmark. Flere og flere udtaler, at de er trætte af politikerne, at de ikke stoler på dem længere. Og undersøgelser viser, at tilliden til politikerne er helt i bund. Og tilliden til demokratiet hermed ligeså.

Demos kratos. Kommer af græsk, og betyder oversat Folkets Magt. Heraf ordet Demokrati. Demokrati betyder altså folkemagt. Eller folkestyre. Men ER det så folket der styrer? Ja, siger du nok, vi – de fleste af os – stemmer jo til kommunal- og folketingsvalg. Vist så.

Det danske demokrati, verdens ældste, er bygget op som en pyramide. Nederst folket, og opad foreninger, herunder vælgerforeninger, kredse repræsentativt for alle områder, de valgte i Tinget og en regering af de, der har flest stemmer eller kan arbejde sammen om flertal. Og så er der kommunerne, med nærdemokratiet. Det ved vi godt allesammen.

Vi går til valg og afgiver vores stemme. Og så gider vi iøvrigt ikke beskæftige os mere med politik og beslutninger. Kun med at brokke os, og det er let nok.

Dette er min påstand: Når vi siger, at vi er trætte af politik og politikere og dermed af demokratiet – så er det fordi vi dybest set er trætte af os selv. Og vi er trætte af os selv, fordi vi ikke magter at engagere os, at tage stilling, at deltage i debatten. Det er en projektion: I virkeligheden er vi trætte af vores egen afmagt, men det er meget mere bekvemt at sige, at vi er trætte af politikerne.

Av for den, siger du måske. Men hvad er kuren?

Engagement er kuren. At tage stilling, melde ud, deltage i debatten. I særdeleshed i eget lokalområde. Måske melde sig ind i et parti. Ikke kun at nøjes med at gå hen og afgive sin stemme til valget.

Det slår mig, at det er et paradoks, at vores styre, folkestyret, er baseret på, at det skal være folket, der styrer. Altså folket, bunden af pyramiden, der skal bestemme, dvs tage stilling, melde ud, deltage i debatten. Mens folket selv åbenbart synes, at det er toppen, altså folketinget, der skal bestemme. For de gider ikke selv. Og så er der ellers fri håneret.

Det er naturligvis en grov generalisering. Undskyld.

Når dette er sagt, skal det også siges, at verden idag er kompliceret. Det bliver mere og mere uoverskueligt, det går hurtigere og hurtigere. Og på det lokalpolitiske plan, især i de små kommuner, kan de folkevalgte ikke følge med. De er ikke uddannet til det. De er, uanset hvor engagerede de måtte være, ikke dygtige nok. Og det kan de ikke være. Dette er et stort problem. Det koster kassen med fejlslagne projekter, som partout skal gennemføres, selv om borgerne protesterer nok så meget. Og embedsmændende, hvor er de? Er de dygtige nok, også i de små kommuner?

Det er ikke så let at løse disse demokratiproblemer, men har vi noget alternativ?

 

Reklamer

5 thoughts on “7: Folkestyret er i modvind

  1. Det er da i høj grad “Folket” som styre politikerne og ikke omvendt. De er ikke nederst i pyramiden. Politikerne er vel nærmest majornetter for forskellige folkestemninger. Embedsmændene er i politikernes hule hånd. Jeg tror nu der er et ret stort engagement i diverse foreninger, vi er vel det land i verden med de fleste. Det er rigtigt, at borgerne protestere, hvis den lokale skole bliver lukket, men hvor er de, hvis en lokal eng bliver pløjet op. Det kniber gevaldigt med en naturforståelse i dette folkestyre. Lokaldemokratiet hjælper åbenbart ikke på dette, det er ikke kuren. Det virker næsten som om, at jo længere væk man er fra naturen, desto større viden har man om denne. Det er tit borgere i storbyerne, som kæmper for naturens biologiske mangfoldighed, det er vel et paradoks. Man kan heller ikke tage stilling eller melde ud, eller deltage i debatten om naturen, hvis man ikke kender den. Der er kun ganske få ildsjæle på dette område.

  2. Hej Bo. Tak for din kommentar. Jeg skriver ikke, at politikerne er nederst i pyramiden, det har du misforstået. Og jeg er ikke helt enig med dig, jeg mener, at hvis politikerne styres af nogen, når først de er blevet valgt, så er det nok mest pressen de bliver styret af. Og af embedsmændene, som de rådfører sig med, som de eksperter de er. Naturligvis er embedsmændene loyale overfor enhver siddende regering, det skal de være, men de bliver da spurgt om deres mening.
    Til gengæld er jeg enig i, at det er godt at kende til naturen, hvis man vil deltage i debatten. Men det kan man sagtens gøre, selv om man bor i en storby. Undersøgelser viser faktisk, at det netop er højtuddannede mennesker med gode jobs, der er mest engagerede i at passe på naturen, og de bor typisk i større byer.
    Det er mere ude på landet det kniber med naturforståelsen, især hos de mange landmænd, der pløjer hvor de ikke må og kører med giftsprøjten – og derved ødelægger overdrevsnatur og biodiversitet. Og vores grundvand.
    Og vi er mange ildsjæle, der prøver at gøre en indsats for naturen, men vi kunne godt bruge mange, mange flere, der i det mindste ville melde sig ind i DN (Danmarks Naturfredningsforening) – hvis de ikke har overskud til at være aktive.

  3. Det er først og fremmest folkestemninger, der styre pressen, dem reagere politikerne så på. Så hvis folket ville, så kunne de også ændre den nuværende naturpolitik, men det vil de ikke. Rent grundvand har ikke noget med biodiversitet at gøre, det er en misforståelse. Det har økologi heller ikke. Der er altså ikke mange ildsjæle, der ved noget om biodiversitet og naturtyper i DN, det må jeg desværre sige. Embedsmænd skulle helst være loyale overfor lovgivningen og deres stand. Men det ville selvfølgelig være paradisisk hvis de løsrev sig fra politikerne og skabte deres eget univers, men det sker desværre ikke. Et form for for logeselskab ville være himmelsk.

  4. Pressen er ikke kun meningsrefererende, den er også meningsdannende. Og derved er der også mulighed for, at den kan være politikdannende.

    Jeg tror pressen i høj grad skriver det, den gerne vil have befolkningen mener. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, mange aviser har jo en erklæret politisk holdning. Det er værre med visse aviser i tabloidformat, der går efter sensationerne og de store overskrifter, der ofte appellerer til den laveste fællesnævner. Netop disse aviser har appel i en bred del af befolkningen.

    Jeg tror videre, at Danmarks befolkning i høj grad føler afmagt i forhold til at forsøge at ændre noget. Hvad angår naturpolitikken, er danskerne endda opfostret med den opfattelse, at Danmark er et landbrugsland, at landbruget bidrager med en meget stor del af eksportindtjeningen (altså nettoindtjeningen) og at landbruget beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken. Sådan var det engang, det er det ikke mere, men mange danskere tror det stadig.

    Og så har landbruget via sine organisationer meget stor indflydelse, meget større end landbrugets aktuelle status berettiger til. På Christiansborg, men også på andre måder. F.eks. har organisationen “Bæredygtigt Landbrug” (allerede navnet er misvisende) netop offentliggjort en undersøgelse af landbrugets forhold, og befolkningens syn på samme landbrug. Via en meget styret spørgeteknik er denne undersøgelses resultat i høj grad tvivlsom. Du kan se den her: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/8284/landbruget_og_samfundet.pdf
    Der er altså ikke noget at sige til, hvis mange danskere er i vildrede, og føler afmagt.

    Vist har rent grundvand ikke noget at gøre med biodiversitet direkte. Men det, der er med til at ødelægge diversiteten, er samme faktor, der også er ødelæggende for grundvandet. Og at økologi ikke skulle have med biodiversitet at gøre, den holder bare ikke. Økologi = ikke brug af giftstoffer = beskyttelse af biodiversitet. Men du har ret i, at økologi gør det ikke alene.

    Vi skal have store dyrkede arealer ud af omdrift og lagt ud til økologisk græsning. Det vil gavne biodiversiteten og dyrevelfærden, og give velsmagende sunde fødevarer. Og det vil endda gavne landbrugets økonomi også. Der skrives meget mere om det på denne blog: http://www.dansknatur.wordpress.com

    Dine betragtninger om embedsmændende, forstår jeg vist ikke helt meningen med. Men jeg mener at læse, at du tvivler på demokratiet, og hellere ser en embedsmandsstyring.

    Min mening er, at vi skal være demokrater, men på en aktiv måde. Vi skal engagere os, tage stilling, blande os i debatten. I foreninger, politisk og i sociale sammenhænge, hvor vi mødes med andre. Efter bedste evne. Ellers er vi jo tilbage til enevælden, og det ville være et kæmpe tilbageskridt.

  5. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs skrev engang en kronik om økologi i Politiken, her går han imod DN præsidentens opfattelse at den kan redde biodiversiteten, det kan den heller ikke.Når det gælder Bægerdygtigtlandbrug så giver de jo DN baghjul, når det gælder vandplanerne. De har vundet medierne og mange politikeres gunst. DN er meget i defensiven på dette punkt. Man skal jo ikke have udsåede økologiske græsenge (kulturenge) her er biodiversiteten ganske lille, der er kun nogle enkelte arter, som profitere af disse. Det ville da være godt med en form for ny oplysningstid. Man kan ikke tage stilling til noget, hvis man ikke har en indsigt. Der er jo mange DN folk som ikke kender natyrtyperne og har det store artskendskab. Det er vel ikke ligefrem dem, man skal lytte til. Nu er det nogle områder, man kan få en større ekspertstyring, det er mere det, jeg kan understøtte. Man danskerne frygter folk med viden. Der findes da ikke noget bedre ind folk med en specialviden indenfor artsdiversiteten, det er dem som skal styre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s