Nationalpark Thy – en kæmpe oplevelse

Har du været i Nationalpark Thy? Det har vi, er netop kommet hjem efter en uges ophold der. Det var – på mere end en måde – kæmpestort.

Vi boede på et sted der hedder Skulpturhaven, som er en gammel skole, der nu er indrettet som arbejdende udstillingssted med skulpturer i mange former og udførsler. Et fantastisk sted, beliggende i Svankær lige på kanten til Nationalparken, hvor der er indrettet 2 lejligheder, en lille og en stor til turister. Vi havde den store, som er meget velindrettet og bekvem.

Herfra tog vi på udflugter og vandreture i hele området.

Naturstyrelsens kort over Nationalpark Thy

Skulpturhaven ligger i Svankær, som ses på kortet mellem Bedsted i syd og Ove Sø lidt længere nordpå

Hele Nationalpark Thy er 55 km lang og mellem 5 og 12 km bred, et areal på 244 km² – altså næsten på størrelse med hele Langeland hvor vi bor. Det er Danmarks første nationalpark, indviet i august 2008. Det er et utrolig spændende, imponerende og smukt landskab med mange spændende dyr og fugle. Du kan læse meget mere om Nationalpark Thy og andre danske nationalparker her.

nationalparkskilt

Men tilbage til vores tur i nationalparken. Vi var rundt over det hele, fra Agger Tange i syd til Hanstholm Vildtreservat i nord – og herimellem i Lyngby og på Lyngby Hede og i Hvidbjerg Klitplantage. Vi var i Stenbjerg og Nr. Vorupør, i Klitmøller og vi har badet i Vesterhavet ved Agger, en fantastisk dejlig og meget salt oplevelse, og i Vandet sø øst for Klitmøller, knap så godt i lidt uklart ferskvand.

Vi har siddet på Isbjerg ved Tved Klitplantage i sydkanten af Hanstholm Vildtreservat, det er det højeste punkt der 56 m over havet, og set på kronvildt, en stor brølende hjort og en lille flok hinder og kalve.

Og vi har spist dejligt på Stenbjerg Kro hvor vi fik ølbraisseret galloway-bov – og på Klitmøller Røgeri, det var ikke så godt, faktisk skuffende. Friture stegte rødspættefiletter og fiskefrikadeller med pulverfrittes – det er ikke lige det vi forventer når vi er ved Vesterhavet.

Det vil føre for vidt at skrive om alle vores fantastiske ture, så jeg viser i stedet nogle billeder med lidt forklarende tekst til. Forhåbentlig kan det give et indtryk af stedet og oplevelserne.

Hen under aften på ankomstdagen kørte vi til Lyngby og ned til stranden her.

hangglidere

Det var et snukt syn med disse hangglidere eller paraglidere i aftenlyset, glidende på opvinden fra klitrækken, men også på selve stranden kunne et sjovt fænomen ses

vindspor i sandet

Vindspor i sandets fine “bølger” – begge dele skabt af vestenvinden.

billede af stenvender

stenvenderen yderst på molen

billede af islandsk ryle

islandsk ryle

Næste dag, ved Agger Tange. Helt nede ved indsejlingen til Limfjorden er der bygget en kæmpe mole for at skærme indsejlingen og fjorden for Vesterhavets store bølger og måske også for at forhindre tilsanding. Molen må være omkring 1 km lang og den er meget bred og solid. 

Vi gik helt ud til spidsen, hvor disse fugle holdt til, der var flere af begge arter. De fandt føde i opskyllet fra bølgerne på molens stenbeskyttelse; store sten på begge sider af molen.

Senere samme dag badede vi i læ af en mindre høfde syd for indsejlingen. Det var køligt men friskt og dejligt salt, meget mere end vi er vant til her på Langeland.

Hjemme hos “os selv” omkring Svankær og Lyngby gik vi flere ture i Hvidbjerg Klitplantage og på Lyngby Hede:

Hvidbjerg Klitplantage

Udkanten af Hvidbjerg Klitplantage, jeg står på en bakketop med ryggen til klitheden og fotograferer mod øst ind imod skoven, der lige her bliver kaldt “Københavnerskoven”

Lyngby Hede

Og her mod vest og kysten fra samme sted, udsigten over Lyngby Klithede. Et betagende syn. Her langt ude så vi både krondyr og traner, men  alt for langt ude til at fotografere. Der var bl.a. en kæmpestor kronhjort, vi kunne tydeligt høre hans brøl, selv på den store afstand. Det er netop nu brunsttid for hjortene.

Lyngby Klithede

En anden dag, hvor Gudrun var på familiebesøg, var jeg alene ude at gå på Lyngby Klithede. Jeg gik ad redningsvejen mod syd, det er en vej eller sti, der går langs hele kysten.

Den lille top der anes i horisonten til højre er den bakke de to foregående billeder er taget fra! Det er et kæmpestort område. Jeg havde en ide om, at jeg ville gå tværs over heden til samme bakke og hjemad, men måtte opgive efter ca 1 km – det var for svært at gå i den høje bevoksning af lyng og buske

redningsstien

Dette er redningsstien som jeg gik på mod syd fra Lyngby, og billedet lige ovenfor er taget fra toppen af klitten i baggrunden. Herunder er udsigten fra samme top i modsatte retning mod vest

Lyngby Klithede mos vest

Et imponerende klithede-landskab ud mod Vesterhavet som ses i baggrunden. Det virkede som et kæmpe krater, et vulkankrater med flere mindre toppe indeni, med skygger fra skyer hen over landskabet. Smukt.

klitter

Et sidste billede fra klitlandskabet skal med, jeg kunne blive ved – det er bare så flot. Men det må jo have en ende, dog skal også et nærbillede af de smukke blomster på heden med her:

hedeblomster

Det er blomster af lyng og rævling, fine sarte farver

hede i skoven

Men heden strækker sig også ind i skoven som her i Københavnerskoven, i skovens udkant mod heden. Eller det er nok omvendt; det er skoven, der rækker ud i heden…

kronhjorteskrab

Kronhjortene så vi kun på stor afstand, men der var spor efter dem overalt. Både af foden, altså klovsporet og som her af et hjorteskrab. Tydeligvis har en kronhjort her haft et anfald af skrabelyst, og han kunne både genkendes heraf og lugtes. Der stank af hjorteurin og andre kropsudtømninger!

Og her til sidst, et billede oppe nordfra, fra Nors Sø, på vej ned fra Isbjerg i Hanstholm Vildtreservat.

Nors Sø

Det er da betagende smukt. Nationalpark Thy er helt sikkert et sted vi vender tilbage til. Vi har gået mange, mange kilometer på vores ture, men der er stadig masser af steder vi ikke har været.

Og jeg har en drøm om at vende tilbage – og fordybe mig mere i fotografering af fugle og især i at sidde i skjul og få ram på nogle kronhjorte. Tæt på.  :-)

Billedgalleriet – min nye hjemmeside og webshop

Nu er tiden kommet, hvor jeg igen har fået lyst til at vise mine billeder på nettet.

Efter ca 5 års pause, som jeg har brugt til bl.a. at udvikle nye arbejdsgange i min billedbehandling, til at se motiver på en anden måde og til at finde nye medier at printe billeder på, lancerer jeg nu min hjemmeside og webshop, Billedgalleriet.

Okay, den er ikke færdig – det bliver man nok aldrig, men nu er den lagt ud og så vil jeg arbejde med den og gøre den mere komplet hen ad vejen. Der er nok noget, der kunne være bedre, men sådan er den lige nu. Heldigvis får jeg god kritik fra mine venner, og den lytter jeg til.

Det nye er, at jeg nu – når jeg har et motiv der egner sig – arbejder med billedet i computeren, således, at hovedmotivet fremstår stærkere og omgivelser og baggrund tones ned. Jeg synes jeg opnår spændende resultater og billeder, der kan gøre sig som udsmykning på væggen på en anden måde end før.

Det er stadig naturfoto, nogen vil kalde det kunstfoto, billedkunst, fotokunst… Eller måske “bare” godt håndværk.

Jeg håber min nye stil vil blive godt modtaget ude omkring. Her på Langeland er successen allerede hjemme.

bearbejdet billede af gravandællinger

Ællinger af gravand, fotograferet i Kelds Nor på Langeland, Billedet er bearbejdet i computeren.

Hvad er det vigtigste valgtema?

Den 18. juni skal vi stemme til folketingsvalget og vælge de politikere, der skal styre Danmark i de næste 4 år.

Der er mange temaer i valgkampen; indvandringen, økonomi, vækst mm. Men et tema som jeg finder er meget vigtigt bliver der ikke talt så meget om: Miljøet og befolkningens sundhed.

Jovist, der tales meget om supersygehuse og flere penge til behandling af alle de sygdomme befolkningen lider af, men der tales ikke ret meget om hvorfor befolkningen bliver mere og mere syge og hvad der kan gøres for at forebygge og forhindre megen af al denne sygdom.

En ny og ifølge forskere meget stor trussel mod folkesundheden er multiresistente bakterier, MRSA. Denne trussel, der kommer oveni det sygdomsbillede, der allerede er, kan udvikle sig til at blive den største af dem alle. Det er umådelig skræmmende at tænke på.

Multiresistente bakterier kommer først og fremmest fra landbrugets produktionsmetoder, hvor man for at presse produktionen tager smågrisene fra deres mor 3-4 uger tidligere end de kan tåle. Derfor bliver de syge og skal så have antibiotica. Landbrugets enorme forbrug af antibiotica udvikler MRSA, der smitter mennesker, der kun meget vanskeligt eller slet ikke kan helbredes.

I økologiske svinebesætninger tages smågrisene først fra når det er forsvarligt, og her er forbruget af antibiotica 20 gange mindre. Tankevækkende.

En anden trussel mod folkesundheden er pesticidrester i grundvandet og i afgrøder og fødevarer, der kommer fra landbrugets brug af sprøjtemidler.

Javel, det kan godt være, at mængden af gift i vores drikkevand er under faregrænsen – endnu – men vi får giften i os på mange måder, gennem det vand vi drikker, det frugt vi spiser, grøntsager, kød og såmænd den luft vi indånder. Hvorfor skal vi finde os i det? Vi kan heldigvis spise økologisk, det gør vi hjemme hos os, men vandet og luften kan vi ikke gøre så meget ved.

Jeg ser 2 store paradokser her. For det første betaler danske skatteydere milliarder af kroner i støtte til landbruget – selv om de fødevarer der produceres gør os syge, og selv om produktionsmetoderne forurener vores drikkevand og miljø.

Og for det andet synes jeg det er et kæmpe paradoks, at ikke flere landmænd ser fordelen ved at omstille til økologisk drift – når nu vi ved, at vækstraterne for eksport af øko produkter i disse år stiger kolossalt, og at det hjemlige marked for økologiske fødevarer også er i enorm fremgang. Der er en stærk stigende økologisk bevidsthed og interesse i befolkningen nu.

Eksempelvis vil jeg nævne, at eksporten af danske økologiske produkter er mere end 6-doblet på 11 år. Og at antallet af økologiske spisesteder er næsten 10-doblet på 3 år. Og det offentlige går foran med omlægning til økologi i kantiner, institutioner og storkøkkener mm. Der bliver i fremtiden en enorm efterspørgsel efter økologiske fødevarer.

Jeg tror ikke, at det moderne industrilandbrug bevidst er ude på at forgifte befolkningen. Men fakta er, at det er det der sker. Det industrielle landbrug har, siden starten i efterkrigsårene, udviklet sig i et forkert spor. Der produceres på trods af og imod naturen. Det er nødvendigt at få landbruget tilbage på rette spor, i samklang med naturen.

Når jeg står i stemmeboksen og skal sætte mit kryds, så er det først og fremmest dette jeg vil tænke på. Så vil jeg stemme på det parti, der tager disse spørgsmål alvorligt, og som har indsigt og vilje til at handle på dem. Så bliver alle andre temaer mindre vigtige, for det er vores sundhed og hele ekststensgrundlag, der er på spil.

Åbne Døre på Langeland i påsken

I år er vi 40 billedkunstnere mv, der holder åbne døre i påsken; lørdag d. 4. og søndag d. 5. april fra 10-17.

Åbne Døre er et tilbagevendende arrangement, hvor øens kunstnere og kunsthåndværkere holder åbent hus for interesserede, der så får mulighed for at besøge kunstnerne i deres værksteder, se kunstværkerne, evt købe til et godt tilbud – eller blot få en hyggelig snak. Og i år er jeg med – efter en del års pause.

For nu har jeg lavet en serie nye billeder i min helt egen unikke stil, som jeg glæder mig til at vise.

Carstens billedværksted

Det lille billedværksted på Vindebyvej 20, Langeland. Der er nye billeder, vær velkommen

Velkommen til, jeg gi’r en forfriskning og en snack – og gode tilbud på billeder i alle størrelser.

Læs mere på http://www.langelandskkunst.dk fra d. 4. april.

Hvem kontrollerer landbrugets sprøjtning?

Nu må det være nok med det sprøjtesvineri

Hvem – om  nogen overhovedet – ser efter og kontrollerer hvor meget sprøjtegift der anvendes i landbruget?

Vi hører om afgrøder der sprøjtes lige før høst, korn for at det skal slippe kærnerne lettere og kartofter for at toppene skal visne ned. Vi ser sprøjten køre på markerne meget tit. Og efter høsten her i sommer spirede der raps, der må have ligget i jorden og ventet på sin chance. Det fik lov at gro, velsagtens for at give næring til jorden og det er jo fint og godt. Og så blev det pløjet ned – men først skulle det lige sprøjtes:

hæmningsløs sprøjtning

De sprøjter hæmningsløst. Ud over det hele, grøftekanter, hegn, skel til folks haver…

Billedet her er fra Kågårdsvej på Langeland. Også grøftekanterne bliver sprøjtet. Hvornår er det nok?

Hvornår går det op for disse mennesker, at dette sprøjtesvineri må have en ende? Hvornår indser de, at det IKKE holder at blive ved med at sprøjte gift ud på jorden? Gift, der ender i vores drikkevand, i vores fødevarer – gift som vi bliver syge af?

Og gift der ødelægger vores natur og vores miljø.

Min opfordring til alle er: køb og spis økologisk. Undgå at indtage giftstoffer i maden. På den måde kan vi som forbrugere tvinge landbruget til at omstille sig.

Træet med ørnereden er væltet

Jeg har ikke skrevet om “vores” ørnerede før her på bloggen. Ville ikke skabe opmærksomhed omkring den, ørnene skulle have fred og ro så meget som muligt. Men nu er reden væk, træet er væltet.

ørnereden med en voksen havørn og 2 unger

Her ses reden i 2011 med en voksen havørn og to unger, ikke ret gamle

Vi har ventet det længe. Træet, en gammel bøg, var næsten dødt og virkede temmeligt råddent. Og reden var kæmpestor og måtte være tung, især når den var våd eller i vintertiden med sne på. Men den sad godt der i grenkløften, selv om mange af grenene omkring reden knækkede af i de følgende år.

Mange af Jer der har været her på besøg hos os har set den – og ørnene med unger. Vi kunne ligefrem udstede “ørnegaranti” i yngletiden, og vi har stået og iagttaget dem i teleskopet fra vejen mange gange. Vi gik aldrig tættere på, ørnene var vant til at der stod folk der og var ikke skræmte over det. De iagttog os når vi iagttog dem. Afstanden fra vejen til reden var vel 200-250 meter.

Det har været fantastisk at have en havørnerede så tæt på hvor vi bor, kun et par kilometer herfra. Vi har haft mange store oplevelser med ørnene, har set dem næsten dagligt når de fløj til og fra reden, ofte lige hen over vores have. En morgen, hvor vi sad i haven og spiste morgenmad, fløj havørnen ganske lavt henover os med et bytte, en skarv eller blishøne i fangerne. På vej til reden for at fodre unger. Og jeg har set ungerne hive i hver sin ende af et bytte i reden.

Vi har fulgt med i deres liv, set de helt små nyfødte dununger stikke hovederne op over redekanten, de større unger blive madet og senere sidde og baske prøvende med vingerne for til sidst at forlade reden, altid først siddende i træet og senere lidt længere væk. Og så ud på sensommeren var de væk, ude på eventyr.

Men nu er eventyret slut for denne gang. Træet er væltet, 13 ørneunger er født og kommet på vingerne i de 6 år reden har været her.

resterne af ørnereden

Denne bunke grene og kvas er resterne af ørnereden, faldet til jorden sammen med træet den sad i

en falden kæmpe

En kæmpe er faldet. Bøgens stamme er ca halvanden meter i diameter i brysthøjde over jorden, det vil sige med en gennemsnitlig årringsbredde på 3 mm, at bøgen er ca 250 år gammel. En høj alder for et bøgetræ

rodkagen

Her ses rodkagen. Det er tydeligt, at der næsten ikke har været friske rødder til at holde den, de er døde og rådnet væk

Egenlig tænker vi det er utroligt, at træet ikke er faldet for længe siden. Men hvor godt at det skete nu, på et tidspunkt hvor ørnene har forladt reden sammen med årets 2 unger.

Nu får de god tid til at finde et nyt redested og bygge en ny rede. Vi håber bare det bliver i nærheden her på Sydlangeland, og vi tror det; vi er sikre på at de er knyttet til området og føler sig hjemme her.

Men indtil da: tusind tak til “vores” havørne for masser af fantastiske oplevelser med dem!

 

 

 

 

 

 

 

 

Regering-s-ny(d)t ?

Nyt eller snydt ?

Da Dan Jørgensen blev udnævnt til fødevareminister skrev jeg begejstret herom på bloggen her.

Men noget af det første den nye fødevareminister gjorde var at skrive en kronik om dansk landbrug i Politiken d. 20/12 2013, hvor han helt ukritisk brugte landbrugets eget tal for eksportværdien på kr. 148 mio. Et tal der sidenhen har været kraftigt kritiseret og debatteret i presse og TV som alt for stort, og et kunstigt (læs kreativt) udregnet tal, der skulle puste landbruget op til at være mere betydningsfuldt end det faktisk er. Vel med det formål at bevare/styrke landbrugets store indflydelse på den førte politik her i landet. Og endvidere gav Dan Jørgensen i kronikken udtryk for, at han støttede væksten i landbruget på den måde, at vi vil få mere af det samme. Uanset at landbrugets gældsbyrde allerede er enorm og uanset landbrugets kolossale forurening. Mere af det samme uden tanke for muligheden for at producere mere på kvalitet end kvantitet.

Fornylig skrev professor ved Københavns Universitet Søren Kjeldsen-Kragh en kronik i Information, der belyser emnet vældig godt. Læs kronikken – og ikke mindst de mange spændende kommenterer til den her.

Min personlige holdning hertil er klar: Økologi i produktionen, Jordbrugsfond til opkøb af gældsfældede landbrug mm – læs mit blogindlæg om emnet her.

I samme indlæg – det om Dan Jørgensens ministerudnævnelse – skrev jeg også begejstret om det nye gode initiativ: “Den Danske Naturfond”

Nu er præmisserne for fonden endelig offentliggjort og lovforslaget om Den Danske Naturfond sendt i høring. Men er de gode nok, er de iorden? Læs selv her (uddrag):

2.1. Fonden har til formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Fonden skal således arbejde for 

1) at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for 
beskyttelsesværdige dyr og planter,

2) at vandløb, søer og indre farvande bliver renere, og belastningen med næringsstofferreduceres som et led i fondens aktiviteter,

3) at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse og

4) at styrke den folkelige forankring af, opbakning til og deltagelse i arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse.

Hertil har jeg den indvending, at der i min optik lægges for stor vægt på, at fonden skal forbedre vandmiljøet i Danmark. Det mener jeg naturligvis ikke fordi dette ikke er vigtigt, men fordi dette er en samfundsopgave – og en rigtig dyr en. Hvis fondens midler, der aldeles ikke er ubegrænsede, skal bruges hertil – ja så bliver der ikke noget til overs til det jeg mener fonden i virkeligheden skal: nemlig opkøbe områder til ny natur, bl.a. for at sikre biodiversiteten. Det må være den primære opgave for fonden.
Nyt eller snydt?
Jeg kan frygte, at Den Danske Naturford måske bliver til en sovepude, fordi jeg tænker, at et argument om spørgsmålet om vandmiljøet kunne blive at “det har vi en naturfond til at tage sig af”. Og det må ikke ske. Må vi bede om mere klare formuleringer om fondens formål?
Og så kom folketingets åbningstale. Den var som sædvanlig lang, men som noget nyt havde statsminister Helle Thorning Schmidt naturen på dagsordenen. Læs her hvad hun sagde om den danske natur:
Det talte ord gælder. (det var indledningen på talen som helhed)

Det Danmark, vi giver videre til vores børn, skal være bedre end det, vi selv fik af vores forældre. Det gælder vores økonomi, vores velfærd. Og det gælder vores natur.

Derfor har regeringen en økonomisk 2020-plan, der sikrer, at pengene passer. Vi har sat sociale 2020-mål, så velfærden også når de dårligst stillede borgere – hjemløse, udsatte børn, voldsramte kvinder. Og nu kommer vi med en 2020-plan for vores natur.

Hvor ofte tror I, danskerne bruger naturen? 110 millioner gange på et år. Vi går tur i skoven, tager til stranden eller ser på fugle. Naturen er det sted, vi helst tilbringer vores fritid. Og derfor er naturen også en del af vores rige foreningsliv. Af folkesundheden. Og af skolernes undervisning.

Naturen præger os som mennesker. Danmarks landskaber er i vores billedkunst, sange og musik. Vores skove og strande er en del af Danmarks historie. De skal også være en del af Danmarks fremtid.

Jeg ønsker et Danmark, hvor vi både lever et moderne liv og har en rig natur.

Den grønne balance kommer ikke af sig selv. I 00’erne blev naturen nedslidt. Det retter vi op på med en ny Naturplan Danmark.

Vi skal passe på vores heder, søer og moser. Derfor forbyder vi sprøjtning og gødning de steder.

Naturområder må ikke blive ødelagt. Derfor skal man betale, hvis man bryder reglerne. Vi hæver bøderne. Og vi skal have mere natur.

I dag ligger enge og skove som isolerede øer på Danmarkskortet. I fremtiden skal de bindes sammen af nye naturområder. Som giver danskerne nye oplevelser.

Regeringen vil investere i naturen – 195 millioner kroner ekstra over tre år. For naturens skyld, for vores egen skyld og for vores børns skyld. 

Det er overraskende positivt at se naturen omtalt så konkret og velment i en åbningstale.
Men er det nu fordi vi står over for et folketingsvalg meget snart? Er det valgflæsk? Eller er det fordi regeringen virkelig ønsker at arbejde herfor, for naturen?
Ikke for at være pessimist; men jeg kan tænke, at det kan være gratis for regeringen at komme med sådan en udtalelse. Måske regner man ikke med at vinde valget, og så kan man jo altid bagefter sige: se hvad vi havde planer om…
Eller måske skal udtalelsen ses i lyset af alle de andre udtalelser der blev sagt ved sidste valg – som ikke blev til noget!
Jeg håber det ikke, jeg håber det bliver til virkelighed efter valget. Lad os holde fast i åbningstalens indledende bemærkning: det talte ord gælder.

Så det bliver “nyt” og ikke “snydt”